Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
365 korte Stumper Rodtrevler, som sidde i sorstjellig Høide, skulle beholde deres gamle Stilling og 'ikke ved Sandet, hvormed Plautehullet syldes, blive sammentrykkede til Planten eller endog afrevne, i hvilket Fald de naturligviis ingen Nytte ville gjyre. De, som helst ville have Klittaget rykket, beraabe sig paa, at man ved Opgravningen gjsr Klitten aaben, og det bør man undgaae. Det. er vel sandt,» at ved at rykke Klit- taget, rives dets Trevlerødder as, forsaavidt de sidde saa øverlig som Rodstokken bliver afreven under Sandfladen, men det er ingenlunde altid Tilfældet. Men fljsndt det ialminde- lighed er bedre at have en Plante med Nod, end uden Rod, saa er det dog med denne Slags Planter, naar de skulle tages i den gamle Klit, ikke saa ganske saa; thi, som sagt, er den Rod, vi kunne faae, ikke af megen Værd, dernæst skyder Klittaget altid nye Rødder fra Bladvinklerne, ikke fra Rodstokken, hvilket det ogsaa gjør paa sit naturlige Voxested, naar det bliver overfvgen med Sand, og det er derfor mere at betragte som en Stikling, end som en Plante. Betingelsen for dets Vcext er kun, at det gives tilstrækkelig Fugtighed og Næring, og for at opnaae dette, maa det plantes dybt. Efter det Fremsatte maa jeg derfor være af den Mening, at Klit- taget bør rykkes, da man derved erholder ligesaa gode Planter og gjør mindre Skade, end ved Gravningen. Rykningen bør knn foretages paa Læsiden af Sandene, hvor der er Over- flødighed af Klittag, og man bør aldrig rykke saameget paa et Sted, at der derved opstaaer Aabninger, som kunne opbrydes as Vinden. Men langt sikkrere og bedre end at forskaffe sig Planter paa denne Maade er det, at opelske dem af Frø paa dertil passende Steder i Nærheden as Klitten eller i selve denne. I saadanne Planteskoler' ville vi kunne opelske kraftfulde Planter i 2 a 3 Aar, ester Jordbundens Beskaffenhed, og vi ville da faae Planter med en veludviklet Trevlerod. Disse voxe vil- ligt, og naar vi med Omhu beplante en Klit med dem, ville vi ikke have nødigt om en 8 a 10 Aar at beplante den paany. Til Planteskole kan man vælge en Klitflette. Sletten