Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
366 maa ikke være vaad, da Planterne her ikke ville trives, der maa derfor ikke kunne stille sig Vand hverken Sommer eller Vinter, eller Baudet staae for nær Overfladen, da Rødderne maae kunne udvikle sig uden at kunne berøre Vandet eller hindres af det. Har man valgt en saadan Plads, bør den graves dybt om Efteraaret, men for ikke ved den løsnede Jordbund at befordre' Sandflugt vil det være rigtigst at grave i Strimler, saaledes at disse gjyres 5' brede og der mellem dem lades en Strimmel as 2' Brede uberørt. Naar Foraaret kommer, graves Strimlerne igjen, hvorpaa de rives og jevnes. Langs gjennem hver trækkes 4 Riller, som maae være 3 L 4" dybe, efter Bundens Beskaffenhed, og heri saaes Klittagfrøet, som derpaa rives til med Riven. Bedre vil det dog være at lægge Ax saaledes, at de støde sammen med Enderne og ud- gjore en fortløbende Række. Jstedetfor Saaening af Ax eller Fro, vilde det endnu være bedre at dible Axene saaledes, at deres indbyrdes Afstand i Rækkerne kun bliver 3". Skulde det vise sig npdoendigt, det vil sige, hvis Planterne ikke skulde vise den Frodighed og Styrke, som man ønsker, og som de bor have, forat kunne blive stærke nok til Udplantning, bor man hyppe noget Sand op omkring dem, og derfor maa der være 1' mellem Rækkerne. Men det vil dog oftest neppe blive nødvendigt, da Sandet ved de forraadnede og nedgravede Planter og Rødder i Reglen vil faae den til Klittagets frodige Væxt fornødne Frugtbarhed. Skulde Pladsen være stærkt be- voxet med Lyng, bør man før Gravningen afskrælle Lyng- sværen saa dyb den er, lægge den paa de uberørte Strimler sorat tørres, hvorefter den brændes, diaar Foraaret kommer, graves igjen som ovenfor, og Asken udstrøes og blandes mellem Sandet, naar Saaeningen skal foregaae. Derved vil dette blive gjsdet og Planterne voxe saameget bedre. Kan man faae Marehalmfrø, forstaaer det sig, at man ogsaa kan an- vende dette i Forening med Klittag. Hvormeget Klittag der paa denne Maade kan opelskes paa 1 Td. Ld., vides ikke, men man kan maaskee antage omtrent 20 Læs.