Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
366
maa ikke være vaad, da Planterne her ikke ville trives, der
maa derfor ikke kunne stille sig Vand hverken Sommer eller
Vinter, eller Baudet staae for nær Overfladen, da Rødderne
maae kunne udvikle sig uden at kunne berøre Vandet eller
hindres af det. Har man valgt en saadan Plads, bør den
graves dybt om Efteraaret, men for ikke ved den løsnede
Jordbund at befordre' Sandflugt vil det være rigtigst at
grave i Strimler, saaledes at disse gjyres 5' brede og der mellem
dem lades en Strimmel as 2' Brede uberørt. Naar Foraaret
kommer, graves Strimlerne igjen, hvorpaa de rives og jevnes.
Langs gjennem hver trækkes 4 Riller, som maae være 3 L 4"
dybe, efter Bundens Beskaffenhed, og heri saaes Klittagfrøet,
som derpaa rives til med Riven. Bedre vil det dog være at
lægge Ax saaledes, at de støde sammen med Enderne og ud-
gjore en fortløbende Række. Jstedetfor Saaening af Ax eller
Fro, vilde det endnu være bedre at dible Axene saaledes, at
deres indbyrdes Afstand i Rækkerne kun bliver 3". Skulde
det vise sig npdoendigt, det vil sige, hvis Planterne ikke skulde
vise den Frodighed og Styrke, som man ønsker, og som de
bor have, forat kunne blive stærke nok til Udplantning, bor
man hyppe noget Sand op omkring dem, og derfor maa der
være 1' mellem Rækkerne. Men det vil dog oftest neppe
blive nødvendigt, da Sandet ved de forraadnede og nedgravede
Planter og Rødder i Reglen vil faae den til Klittagets frodige
Væxt fornødne Frugtbarhed. Skulde Pladsen være stærkt be-
voxet med Lyng, bør man før Gravningen afskrælle Lyng-
sværen saa dyb den er, lægge den paa de uberørte Strimler
sorat tørres, hvorefter den brændes, diaar Foraaret kommer,
graves igjen som ovenfor, og Asken udstrøes og blandes mellem
Sandet, naar Saaeningen skal foregaae. Derved vil dette
blive gjsdet og Planterne voxe saameget bedre. Kan man
faae Marehalmfrø, forstaaer det sig, at man ogsaa kan an-
vende dette i Forening med Klittag. Hvormeget Klittag der
paa denne Maade kan opelskes paa 1 Td. Ld., vides ikke, men
man kan maaskee antage omtrent 20 Læs.