Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
378 erholde Læ fra alle Kanter, istedetfor at Binden nu frit kan bestryge dem; de vilde som Følge heraf ikke lide meget af Vindbrud, Sandfladen vilde blive roligere og Klittens Fug- tighed større, idet Fordampningen blev mindre. Paa Grund af den større Ro og Fugtighed vilde Sandene hurtigere be- voxes med naturlige Klitplanter, og dyrkede Planter vilde trives bedre, idet ikke aleue disse Goder kom dem tilnytte, men de bleve tillige for en stor Deel beskyttede mod de ud- tørrende og fladelige Vinde. Men ligesom Naaletrceerne vilde blive de dominerende paa Sandene, saaledes vilde Løvtræerne blive det i Sletterne. Paa ikke ubetydelige Strækninger ligger Undergrunden, som oftest bestaaer af Leer eller Mergel, med eller uden et paaleiret Muldlag, kun een eller et Par Fod under den over- leirede Sandflade, ja viser sig endog undertiden i Dagen. Paa saadanne Flader kunne de fleste af vore Skovtræer, som Eg, Ask o.s. v. dyrkes. Paa de dhbsandede Sletter maatte man derimod indskrænke Valget, og man burde især vælge hurtigtvoxende Træer. De, der bedst vilde egne sig dertil, vilde være Ryd- El, Hvid-El, Poppel- og Pilearter, Birk, Hæge- bæ rtrce, Hassel og Eg. Disse Træer burde behandles som Lavskov. Egen ublandet vilde paa passende Steder kunne afgive en betydelig Fordeel som Barktrce (Speilbark), fordi Egebark her er en Artikel, som meget savnes. De øvrige Arter vilde ved deres hurtige Bcext tidlig give Vinding, idet de ikke alene kunde benyttes til Brændsel, men til Kurvevidier, Karbaand, Hnmlestager, Lægter og mange andre Ting. Pilens Bark kan ogsaa anvendes til Garvning; Handskemagere eller Feldberedere benytte dem ogsaa. Ellen anvendes til Sortfarvning. Den rige Benyttelse, man kunde gjøre af disse Træer, vilde man snart komme efter, og de vilde i denne skovløse Egn afhjælpe mangt et Savn og give en betydelig Fordeel. - Men forend man kan tænke paa Skov, maae Sletterne først udgraves, thi i Reglen ere de for vaade. Vandet maatte altsaa bortledes enten ved Grøfter eller, hvor det lod sig