Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
379 gjsre, ved perpendikulcere Gange fra Overfladen ned igjennem det gamle Grønsvcerlag. Naar dette var gjennembrudt, vilde Vandet her finde Gjennemgang og bortledes gjennem det porøse Sand, som det har til Underlag. Andre Steder vilde man kunne opkaste Rabatter, hvorpaa Plantningen knude foretages. Disse vilde indeholde mere Næring end den jevne Flade, og da de tillige vilde blive høiere end denne og mindre fugtige, idet det overflødige Vand stillede sig i de mellem Rabatterne løbende Grøfter, vilde de derved gjøres flikkede til Træ- plantning. Paa mindre fugtige Steder, men som dog ere for fugtige til at beplantes paa sædvanlig Maade,. vilde man rnaaskee med Fordeel kunne anvende den af Overførsler Man- teuffel saameget anpriste Hpiplantning, hvormed man kan blive bekjendt i Manteuffels „Plantning af Løv-, Naale- og Frugttræer efter den nyere Brug med Forhøjninger, oversat af Bentzien, 1859"; men man maa i saa Fald omhyggeligt dække Hviene med Grønsvær; thi finder Vinden en lille Sprække eller anden Aabning, puster den letteligen det op- kastede Sand ud, hvorved Grpnsvceren efterhaanden kommer i Uorden, tilsteder større Aabninger og en fortsat Bortførelse af Sandhpiene, hvorved Planterne lide eller endog gaae til- grunde. Naar Sletterne saaledes i en heel Aarrække have været be- standne med Skov, ville Sandene ikke alene for endeel eller ganske være bevoxne, men man vil, foruden de deraf og de af Skoven midlertidigt flydende Fordele, da tillige have en ved Trævegetationen frugtbarere og for Fugtighed befriet Jord- bund, som Bonden nu kan være tjent med at dyrke. Vil Staten altsaa ikke længere have Skoven, kan den overdrage Grunden til Bonden, og istedetfor en hvist ubetydelig Skatte- indtægt, som disse Sletter nu give, vil Staten vinde en langt større, altsaa ikke alene hoste en øjeblikkelig Fordeel af Skovkulturen, men deraf have en stadig og forøget Indtægt, selv efterat Skovdriften ophører. Vil Regjeringen ikke dette, og flulle Sletterne vedblive at være Bondens Eiendom, kunne de dog ogsaa nok gjøres