Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
379
gjsre, ved perpendikulcere Gange fra Overfladen ned igjennem
det gamle Grønsvcerlag. Naar dette var gjennembrudt, vilde
Vandet her finde Gjennemgang og bortledes gjennem det porøse
Sand, som det har til Underlag. Andre Steder vilde man
kunne opkaste Rabatter, hvorpaa Plantningen knude foretages.
Disse vilde indeholde mere Næring end den jevne Flade, og
da de tillige vilde blive høiere end denne og mindre fugtige, idet
det overflødige Vand stillede sig i de mellem Rabatterne
løbende Grøfter, vilde de derved gjøres flikkede til Træ-
plantning. Paa mindre fugtige Steder, men som dog ere for
fugtige til at beplantes paa sædvanlig Maade,. vilde man
rnaaskee med Fordeel kunne anvende den af Overførsler Man-
teuffel saameget anpriste Hpiplantning, hvormed man kan
blive bekjendt i Manteuffels „Plantning af Løv-, Naale- og
Frugttræer efter den nyere Brug med Forhøjninger, oversat af
Bentzien, 1859"; men man maa i saa Fald omhyggeligt
dække Hviene med Grønsvær; thi finder Vinden en lille
Sprække eller anden Aabning, puster den letteligen det op-
kastede Sand ud, hvorved Grpnsvceren efterhaanden kommer i
Uorden, tilsteder større Aabninger og en fortsat Bortførelse
af Sandhpiene, hvorved Planterne lide eller endog gaae til-
grunde.
Naar Sletterne saaledes i en heel Aarrække have været be-
standne med Skov, ville Sandene ikke alene for endeel eller
ganske være bevoxne, men man vil, foruden de deraf og de af
Skoven midlertidigt flydende Fordele, da tillige have en ved
Trævegetationen frugtbarere og for Fugtighed befriet Jord-
bund, som Bonden nu kan være tjent med at dyrke. Vil
Staten altsaa ikke længere have Skoven, kan den overdrage
Grunden til Bonden, og istedetfor en hvist ubetydelig Skatte-
indtægt, som disse Sletter nu give, vil Staten vinde en
langt større, altsaa ikke alene hoste en øjeblikkelig Fordeel af
Skovkulturen, men deraf have en stadig og forøget Indtægt,
selv efterat Skovdriften ophører.
Vil Regjeringen ikke dette, og flulle Sletterne vedblive at
være Bondens Eiendom, kunne de dog ogsaa nok gjøres