Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

380 mere frugtbringende end fortiden. Saaledes ville endeel af dem knnne indrettes til Vandingsenge, andre, som ere meget vandrige, altsaa Kjær og Soer, til Rsrskcer, thi den Fordeel, som en Rørdyrkning kan afgive, er meget betydelig. Jeg har saaledes seet en lille Rørbusk, som jeg selv havde fredet, men som endnu ikke var teet tilvoxet, paa 1 Td. Ld. at give 43H Læs gode, fine, bladrige, 3^ lange Rør. Beregne vi Læsset kun til 1 Rdlr., var dette dog allerede en ganske god Ind- tægt, især da Rordyrkningen äkke fordrer nogen stor Drifts- kapital eller stort Arbeide. Rørene lade sig ogsaa let for- plante enten ved Rodspirer, o: et 6 L 8" langt Rodstykke, forsynet med en Bladknop eller Spire, som lægges 3" dybt i 1/ Afstand fra hverandre, eller ved Ax, som modnes i Slut- ningen af September eller i Oktober og indvikles eller om- slnttes af en Kugle af Leer, saa stor som en Haand, der lige- som Rodspirerne lægges i P Afstand fra hverandre, men kun 1 a 2" dybt. Et simpelt og let Middel til at forbedre Klitsletterne ved og som anvendes i Belgien, anføres af Sprengel i det nævnte Værk. Det bestaaer i følgende: Man pløjer Klitten 5 a-6" dybt, bearbejder den nogle Gange og besaaer den derpaa med Gyvel. Naar Planterne have opnaaet en Hvide af 2 a 3', benytter man Besaaeningen til Faaregrcesning, thi under Gy- velen indfinder der sig efterhaanden nogle Græsser og Urter, som Faarene kunne æde, ligesom de ogsaa gjerne æde Ghvel- spidserne. Har Gyvelen saaledes tjent til Græsning i 8 te 10 Aar, blive de ofte 5 til 6' høie Buste tilligemed de tykkeste Rødder ryddede og spredte indtil de ere tørre, da de brændes til Afle, som udstrøes over Fladen. Denne bliver nu pløret og besaaet med Rug, som pleier at lykkes godt, da Bunden ved Lpvaffaldet af den 10-aarige Ghvelbesaaening ikke alene er kommen til Kræfter, men tillige med Asken har erholdt en fortræffelig Gjødning. Man anvender ogsaa Tornblad hertil, men skjsndt den i knuust Tilstand skal give et fortræffeligt Hestefoder, foretrækkes dog Gyvelen, fordi hiin ofte bliver ødelagt af Frost, og Gyvelen ædes desuden ogsaa af