Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
384 kjender, og derfor heller ikke veed, hvorvidt man har Raadighed, hvilket er til stor Ulempe og giver Anledning til Fortrædelig- heder med de tilstødende Eiere, ligesom ogsaa til Ufred. I Qvadraterne betegnes de aarlige Plantninger, den bevoxede og ubevoxede Klit o. s. v. For at betegne en Klits Beliggenhed, behøver man kun at bemærke, at den s. Ex. er beliggende i IV—1 eller i U og lU—4; hvor disse Qvadrater overskære hverandre, sinde vi da Klitten. I et saadant Kort ere Sandene ogsaa langt lettere at anlægge, fordi vi kunne gaae ud fra Qvadraterne og derefter afsætte dem. Eftersom Sanbene ere meer eller mindre bevoxede, anlægges de med forskjellige Farver eller betegnes paa anden Maade. De større og vigtigere Sande burde derhos i hvert Klitfoged- distrikt betegnes med fortløbende Nummere. Linierne i Klitten betegnes med Pæle i Qvakraternes Vinkeltoppunkter. Man vilde herved tillige kunne erfare Kystens aarlige Bortskylling ved eengang om Aaret at tage Maal fra bestemte Pæle til Havet, hvilke Maal dog kun behøves at tages fra et Punkt i hver Klitfogeds Distrikt. Dette vilde ikke alene være af almindelig Interesse, men ogsaa af særlig for Klittens Be- handling. Uden et Kort og nøjagtigt Kjendstab til alle For- hold, som have Indflydelse paa Klitten øg dens Vegetation, kan man hverken faae en ordentlig Oversigt over den eller lægge nogen ordentlig Plan for dens Behandling, og vi kunne overhovedet hverken see eller give nogen Beretning over de Fremskridt, der gjøres, eller hvad der i det Hele udrettes eller virkes. Plantningen eller Klittens Dæmpning udføres fortiden paa en meget uhensigtsmæssig Maade, idet det skeer ved Hovfolk, og det ikke alene selve Arbeidet, men ogsaa Opsynet. Saadanne Folks Bestræbelse gaaer kun ud paa at blive færdig, ligemeget, hvorledes Arbeidet bliver gjort, og man kan heller ikke vente stor Interesse derfor af ulønnede Klitfogder. En Viismand har rigtignok sagt, at man ikke skal betale LEr- lighed. Jo! LErlighed stal man netop betale, thi den er Penge værd. Bedrageren lønner nok sig selv. Arbeidet er