Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
kjender, og derfor heller ikke veed, hvorvidt man har Raadighed,
hvilket er til stor Ulempe og giver Anledning til Fortrædelig-
heder med de tilstødende Eiere, ligesom ogsaa til Ufred. I
Qvadraterne betegnes de aarlige Plantninger, den bevoxede og
ubevoxede Klit o. s. v. For at betegne en Klits Beliggenhed,
behøver man kun at bemærke, at den s. Ex. er beliggende i
IV—1 eller i U og lU—4; hvor disse Qvadrater
overskære hverandre, sinde vi da Klitten. I et saadant Kort
ere Sandene ogsaa langt lettere at anlægge, fordi vi kunne
gaae ud fra Qvadraterne og derefter afsætte dem. Eftersom
Sanbene ere meer eller mindre bevoxede, anlægges de med
forskjellige Farver eller betegnes paa anden Maade. De
større og vigtigere Sande burde derhos i hvert Klitfoged-
distrikt betegnes med fortløbende Nummere. Linierne i Klitten
betegnes med Pæle i Qvakraternes Vinkeltoppunkter. Man
vilde herved tillige kunne erfare Kystens aarlige Bortskylling
ved eengang om Aaret at tage Maal fra bestemte Pæle til
Havet, hvilke Maal dog kun behøves at tages fra et Punkt i
hver Klitfogeds Distrikt. Dette vilde ikke alene være af
almindelig Interesse, men ogsaa af særlig for Klittens Be-
handling. Uden et Kort og nøjagtigt Kjendstab til alle For-
hold, som have Indflydelse paa Klitten øg dens Vegetation,
kan man hverken faae en ordentlig Oversigt over den eller
lægge nogen ordentlig Plan for dens Behandling, og vi kunne
overhovedet hverken see eller give nogen Beretning over de
Fremskridt, der gjøres, eller hvad der i det Hele udrettes eller
virkes.
Plantningen eller Klittens Dæmpning udføres fortiden
paa en meget uhensigtsmæssig Maade, idet det skeer ved
Hovfolk, og det ikke alene selve Arbeidet, men ogsaa Opsynet.
Saadanne Folks Bestræbelse gaaer kun ud paa at blive færdig,
ligemeget, hvorledes Arbeidet bliver gjort, og man kan heller
ikke vente stor Interesse derfor af ulønnede Klitfogder. En
Viismand har rigtignok sagt, at man ikke skal betale LEr-
lighed. Jo! LErlighed stal man netop betale, thi den er
Penge værd. Bedrageren lønner nok sig selv. Arbeidet er