Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
385
desuden et Maskineri. Der stal tilsiges et vist Antal Folk
dagligt til Rykning og Plantning, og de skulle rykke og plaute
et vist Qvantum Klittag dagligt. Kunne Folkene ikke rykke
hvad de skulle den ene Dag, saa gaaer Maskineriet den anden
Dag istaae ved Plantningen, eller der bliver Uorden deri.
Folkene ville tillige slippe saa let fra Arbeidet som muligt,
istedetfor godt Klittag ville de helst rykke flet, istedetfor at
at gjpre Negene efter det fastsatte Maal, søge de at siulke af
med mindre Maal. De ville gjerne plante grundt istedetfor
dhbt, tage store Buske istedetfor smaae, og de ville helst be-
grave Klittaget heelt og holdent i et Hul eller en Fure, naar
de kunne komme efter det; thi saa blive de snarest færdige.
De have virkeligt ogsaa søgt at bedrage mig paa alle mulige
Maader, og det er kun ved strcengt og vedholdende at over-
holde Orden og ved at mulktere Klitbetjentene og Arbejderne,
at jeg nn har faaet Orden saaledes, at de ikke mere bedrage;
men Plantningen vil ikke kunne udføres med den Omhu og
Akkuratesse som ved leiede Folk. Heri Distriktet er der nn
ikke en eneste af de Klitbetjeute, som der var, da jeg overtog
det, og det er dog virkeligt haardt nok at skulle mulktere en
stakkels Mand, som ufrivilligt og uden Løn er sat til at passe
paa en Flok Mennesker, som ogsaa ufrivilligt ere satte til at
udfore et Arbeide. Og naar disse Mennesker ikke kunne ud-
føre Arbeidet, hvad skal man saa gjøre ved dem? >— De ere
dog ikke Slaver, de skulle jo endog kaldes frie Folk, hvorom
der nu snakkes og strides saameget. I Loven finder man
ingen Bestemmelser derfor, kun naar de ligefrem bedrage,
kunne de straffes. — I det Hele er der flere Mangler baade
ved vor Klitlovgivning og ved Klittens Dæmpning, som
høiligen trænge til Forandring og Forbedring.
Alt Arbeide bør udsyres af frivillige Folk imod en be-
stemt Betaling. Denne bør gives enten efter Akkord eller
i Dagløn, derimod er Licitation næsten ligesaa forkastelig ved
Klitarbeider som Hoveri. Det Arbeide, som kan udføres efter
Akkord, bør gjpres derefter, og dertil hyrer s Ex. Klittagets
Rykning. Brinkernes Nedskæring vilde vel ogsaa egne sig
25