Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

386 dertil, naar det forud lod sig beregne, hvormeget Arbeide der var forbundet dermed, men det er meget vanskeligt. Derimod vil det være raadeligst, idetmindste indtil mere Erfaring og større Dvelse kan opnaaes baade hos Klitbetjentene og Ar- bejderne, at lade al Plantning udføre for Dagløn. Skulde det endog falde noget dyrere, saa vil Klitten og Staten dog vinde meest derved, og det er dog uvist, om det vil blive dyrere. Jeg har s. Ex. ved Dæmningerne ved Agger aldrig givet saameget i Dagløn, som Arbejderne have faaet i Klitten; jeg gav i mange Aar kun 24 Sk. for en Kone pr. Dag, og først da Daglønnen for det tvungne Klitarbeide blev forhøiet fra 2 Mk. og 2 Mk. 4 Sk., som Landsbhfolkene gave i den Tid de skulde udfore Klitarbeide, til 2 Mk. 8 og 3 Mk., blev jeg nødsaget til at lægge paa Daglønnen i Agger; men jeg havde den dog altid billigere, der ndrettedes ligesaameget og Arbeidet blev udført langt bedre. Naar det blev bekjendt, at der en vis Tid af Aaret var Arbeide at saae i Klitten, vilde der ogsaa nok indfinde sig Folk, og naar det var frivillige Arbeidere, kunde man ogsaa lettere briuge dem til at arbeide godt, ved enten at trække dem fra i Daglønnen eller deres Akkord eller ved at lade dem gaae hjem eller paa' anden Maade, uden at der derved opstod Forstyrrelse i Arbejds- gangen, eller nden at man saarede deres Følelse. Ved stræug Paa- passelighed, men ogsaa ved strceng Retfærdighed og human Behandling, vil den frivillige Arbeider snart lære, hvad han bør og skal, og er der noget ved ham, vil han ogsaa gjsre det eller villigt rette sin Feil, naar den bliver paatalt, thi det er i hans egen Interesse; men saaledes er det ikke med Hovarbeidere. Der er i det Hele saamange Ulemper ved dette Slags Arbeidere og ved det Arbeide, de skulle udføre, at det absolut bør forkastes og afskaffes. Derimod er et frivilligt Akkordarbejde, hvor det kan lade sig gjsre, det bedste, man kan gaae ind paa, og Dagløn, hvor hiint ikke godt lader sig anvende. Ved Plantning kan der let skee Kneb, og naar en Plante er sat, kan man ikke see, hvorledes den staaer, und- tagen man skal grave den op, og saa kan det endda under-