Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

46 lige storme kunde danne Bolger, som havde eu Høide af 180. Ved disse Storme dreves Nordsøens Vaud imod Nord paa samme Tid som Atlanterhavets gik forbi Irland og Skotland, for gjeunem Aabningen mellem dette Laud og Norge at styrte ind i Nordsøen, hvor Bandet, da det intet Udlob fandt, let maatte kunne naae til samme Høide, især uaar Vinden gik fra S.B. til N.V. og saaledes trængte Vandmassen fra Atlanterhavet ind i Vesterhavet, iscerdeleshed mod de hollandske Kyster. Hvor hpit iøvrigt Vesterhavet har staaet vides ikke, men at dets Vandstand har været betydeligt høiere ettd nu, da det har Afløb imod Syd, kau sluttes af deu store Vandmasse, som udgyder sig deri, ikke alene fra Floderne Maas, Schelde Rhiilen, Ems, Weser, Elben, Themsett og flere eugelske Floder' meu ogsaa fra Østersøen med deus mange Floder fra Sverrig,' Nusland og Thdsklaud, hvorved dette Hav altid staaer 8' høiere end Nordsøeu. Men ikke uok, at Vandet steg høiere ved Storme, ogsaa i Flodtiden er det steget til en større Høide end nu, og deu høie Vandstand ved Storme har ikke alene været hyppigere, da selv mindre heftige nordlige Vinde vilde stemme Vandet op førend Afløbet mod Syd, men det har ogsaa varet længere inden Havet igjen faldt, som Følge af at hele Vand- massen skulde nordpaa. Tilmed bleve Floderne, som udmunde i Vesterhavet paa dettes Dstside, stemmede stærkere tilbage og opsvulmede derved til en større Høide, hvorved de med desto større Voldsomhed bauede sig Vei til Havet, naar dette faldt. Klitterne, forklarer Forf. nu, ere Nester af en ved Havet og Floderne, i en mærkelig Afstand fra den fordums Kyst, danuet Banke førend Aabningen af deu eugelske Kanal. Idet nemlig, at Scheldes, Maases og Rhinens Vaude med eu vis Hastighed løb ud i Havet, mødtes det her ved ludtrcedeude Flodtid af Havvandet, som trængte Vaudet fra Floderne tilbage, saa at disse, istedetfor at fortsætte deres Løb lige ud, maatte vige tilside og udbrede sig til begge Sider laugs Landet. Herved stødte deres Vaud sammen og udgjorde ligesom en Ferskvandssø i Havet, dog i en vis Afstand fra Land. Længere N. paa var det samme Tilfældet med Ems,