Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
47 Weser og Elben, som paa samme Maade dannede en samlet Vandmasse langs Kysten nordpaa til Skagen og sydpaa til den forbandt sig med de foregaaende Floders Vand, og saa- ledes dannedes der da en lang og smal Ferskvandsso parallelt med Landet, men i Havet, fra den engelske Kanal til Skagen. Ved Sammenstødet af Flodvandet og Havvandet indtraadte en Stilstand i Vandmassen, hvorved de Legemer, som de holdt opstemmede, bundfceldtes. Herved dannede der sig en Banke, hvortil Havet dog bidrog det meste, hvilken efterhaanden, i Løbet af et eller flere Aarhundreder, blev større og større, indtil den endelig blev saa stor, at Vandene kun ved en usæd- vanlig Stigen naaede over den. Denne Banke, som gik i ad- skillige Miles Afstand fra den fordums Kyst og strakte sig i en Længde af 150 Mile fra den engelske Kanal til Jyllands Nordspids, havde eu Brede af fulde 6 Mile og er den, hvoraf vore Klitter endnu ere en Rest. Efter Gjennembrudet af den engelske Kanal faldt Nordsøen, og Ferskvandssøen fra Floderne var indesluttet mellem det faste Land og Baukeu, der uu hævede sig som eu tør Sandflade, som Floderne efterhaanden gjennem- brøde, medens den selv omdaunedes til Klitter. Af den tørre Banke blæste Viudeu nemlig Smid fra deil ene Side til deu anden, mett meest til østsiden som Følge as de vestlige Vindes Overhaand over de østlige, og da Banken senere blev bevoxet, kunde Sandet leire sig og fastholdes, hvorved en Klitkjede dannedes. Denne originale Klitdannelsestheori kan dog ikke holde Prøve; thi deels ere Floderne for smaae til at danne en saa- dan Bauke som deu beskrevne, deels maa den samme Aarsag fremkalde den samme Virkning, og da de samme Floder, som tidligere skulde bevirke Klitbauken, endnu ere tilstede, vilde de jo ogsaa nu og fremdeles danne en lignende Bauke og Landet derved stadigt forøges mod V. Men dette er ingenlunde Til- fældet ; Floderne kuune nok danue et saakaldet Delta i deres Mundinger, som bevirkes ved Strømmens Staudsuiug i Havet, hvorved de opstemmede Materialier buudfældes, men paa en længere Strækning, endog af flere Mile, kunne de ikke