Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
gjsre deres Indflydelse gjældende, og man seer jo ogsaa, at
Landet efterhaauden tager af (bortskylles) og i mange Aar-
hundreder har taget af, altsaa netop det Modsatte af hvad
der ifølge hiiu Theori vilde skee. Hvorledes Klitter daunes
paa andre Steder, hvor ingen Floder findes, omtaler Forfat-
teren ikke, og da Klitter dog virkeligt træffes paa Steder, hvor
de umuligt kunne være bamlede paa den angivue Maade,
taler ogsaa dette mod Forf.'s Theori.
En anden Mening om Klitdannelsen er fremsat i „Grootz's
Vejledning ved Behandlingen as Saiidslugtsstræluingerne i
Jylland, 1847". Efter den hidtil givne almindelige Forklaring
skulle Klitterne (o: dem ved Havet) bevirkes derved, at K>avet
i Stormvejr oproder Sandbunden til en betydelig Dybde", og
ved derefter med dets svære, med Sand svangre Bølger at
styrte eller bryde sig mod Strandbredden, afsætter Sandet
paa denne ovenfor den almindelige Vandlinie. — Denne For-
klaring er unægtelig rigtig, forsaavidt den anfører, at Havet
ved enhver heftig Paalandsstorm opkaster Sand paa Strand-
bredden; men at dette afsatte Sand, hvoraf en Deel atter ved
Landvindene maa fores tilbage i Havet, skulde ene have født
den Masse af Sandbjerge, der bedække Jyllands Kyster, har
Erfaringen imod sig; thi Havbunden ved vore Kyster, saalangt
som Havet kan indvirke paa den, har ikke større Dybde nu
end forhen, og Sandklitterne, der, hvis hiin Forklaring var
rigtig, absolut maatte vedvarende forstyrres, beholde i Virke-
ligheden een og samme Høide og Sandmasse, forsaavidt Havet
ikke bortskærer af dem, uden atter at give det hele Qvantum
Saud tilbage igjen, hvilket er Tilfældet overalt, hvor Tu-
nerne (o: Klitterne) ikke ere særdeles betydelige. Ifølge heraf,
og efter den bestemte Forviisuiug, som Forf. ved en mange-
aarig Erfaring har erhvervet, maa han afvige fra den For-
klaring angaaeude Havklitternes Aarsag, som hidtil har været
almindelig.
Fors., som saaledes udtaler sig om den almindelige
Forklaring af Klitters Dannelse, opstiller selv en Theori