Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

50 Paalandsstorme oprodes Havets Sandbund saa langt ud, som Bølgegangen kan indvirke (bryde) paa Grunden, og Bølge- flagene medføre da en Deel Sand, der ved Havets Tilbage- gang i dets sædvanlige Leie forbliver blaudt det øvrige Sand paa den ommeldte Flade mellem Havet og Brinken. Paa en ligeløbende Strandbred er imidlertid det Qvantum Saud, som Havet saaledes afsætter, neppe større end det Havet atter modtager ved Sandets Flugt med Landvindeue, og Havets Dybde paa et og samme Sted varierer derfor ikke meget. Men hvis Havet opruller Masser af Smaastene, eller Kysten har Krumninger, Hjørner, Vige eller deslige, da kan saavel Strømuiugen som de forskjellige Vinde foranledige, at Laud bortskæres eller lægges til, samt at Havets Dybde mider Land forandres, alt ifølge de særegne Lokalforhold, til hvilke der ikte kan tages Hensyn her, hvor Spyrgsmaalet er om de almindelige Aarsager til Havsandeues Opkomst. Naar, som ovenforklaret, Sandet er af Vinden ført fra Strandsiden op mod Brinken og over denne, sammenhober det sig efterhaandeil i Banker, samt fyger derpaa længere ind i Landet, og danuer saaledes baade Duuer og de saakaldte Sandbjergkjeder. Af det saaledes Anførte skulde man let antage, at Havet maatte overalt bortskære betydeligt af Khsterue; imidlertid er dette ikke ubetinget Tilfældet. Hvor den oprindelige Strand- bred eller Landbrink er eller har været hot, der har selv- følgeligere den Sandmasse, som esterhaauden er nedstyrtet i Havet, ligeledes været betydelig, og Sandbjergene paa saa- danne Steder ere derfor hoie. Naar nu Havet ved dets fortsatte Underminering foranlediger, at Brinken med den derpaa hvilende L-allddune nedsthrter, vorder Terrainet inden- for Briilken saa opfyldt med Sand, at der udkræves meget lang Tid, føreud dette Sand hvirvler bort i en saadan Grad, at Havet kan naae heelt op igjen. Derhos gjør Brinken, med de paa samme hvilende høie Bjerge, Sandet hinderligt i at fyge over, og det føres saaledes fornemmeligt kun op mod Brinken og danner Bjerge, foran hvilke det da udgjsr det