Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

 5l første Værn mod det frembrydende Hav, idet det nemlig former sig til en Dune foran Landbrinken, og altsaa beskytter og skjuler denne. Saaledes er ialmindelighed Havsandencs Situation paa vore Kyster. Den egentlige Landbrink sees ikke mere; thi Sandbjergrækkerne paa Brinkeu udgjpre en sammenhængende Masse med de udenfor opstaaede Bjerge, og uaar Havet bortskærer Foden af disse, da uedsthrtcr saa- meget Sand, at bemeldte Fod derved remplaceres og altsaa sætter Havet og Laudet i en omtrentlig lige Reciprocitet. Hvor Landbrinkene derimod ikke have været eller ere høie, er Sandmassen, som Havet udriver, ikke saa betydelig, at svære Duner kunne opstaae, og paa Grund heraf bortskærer Havet efterhaauden af saadanne Strækninger." Denne Daunelsesmaade fiuder ingenlunde Sted, og For- klaringen kan i ingen Heilseende holde Stik. At der anføres mod den almindelige Mening om Klitters Daunelse, at Havet maatte blive dybere, ifald det afgav Materiale til Klitterne, er vel sandt, men fordetførste vilde man dog ikke godt kunne iagttage det for en kort Aarrække, og der er maaskee heller Ingen, der har anstillet Jagtagelser derover, og fordetandet er det jo i Virkeligheden ogsaa blevet dybere. Det er bekjendt, at en betydelig Strækning af vort Land, saavelsom af den hollandske Vestkyst er bortfthllet i de sidste 2000 Aar, og da Havet ved- varende beholder samme Dybde fra Laud og udefter, saavidt man har iagttaget, saa følger jo, at den Deel af Havet, som for laae uær Landet, nu er dybere, medeus den Deel, som nu grændser til Laud, er nhdauuet og selv engang var Land. At den Sandmasse, som Havet opkaster, skulde være altfor ubetydelig til at kunne danne Klitter, er heller iugen- luude Tilfældet, hvilket senere vil blive beviist, og at Klitterne bestandigt vilde forøges og blive større, hvis Havet afgav Materialet til dem, vilde være fuldkomment rigtigt, hvis Klitterue ikke vare saa hoie og brat afskaarne, at Sandet ilke kan komme over dem, hvad Forf. jo endog selv siger, og hvis Havet ikke bortskar mere af dem, end det giver. 4*