Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
53 Klitter (her er kun Tale om Havklitter og især de jhdste) kunne kun dannes paa et fladt Khstland, ved et Hav, hvis Bund fornemmeligt bestaaer af Sand. Paa et ophoiet Klippe- land kunne de slet ikke dannes, deels fordi Sandet, om det findes i Havet, ikke kan føres over betydelige, bratte Hvider, deels fordi Havbunden ved et saadant Land ialmindelighed ogsaa selv er Klippebuud og Havet dybt ind imod den bratte Klippevæg. Bestaaer Kysten af hsie Bakker, da kunde der vel tænke sig en Klit dannet paa dem, forudsat at de gaae jevnt skraanende ned mod Stranden, luen i Reglen vil det Hav, som begrændses af udstrakte Bakker (Leer, Kalk), ogsaa have en Bund as samme Materiale, deels ville Bakkerne suart blive skaarne bratte af Bølgeslagene og enhver Klitdannelse derved være hindret. Bi kunne derfor fastsætte som en be- stemt Regel, at Klitter kun daunes paa lave Kyster og om- vendt, at hvor der er Klitter, er Kysten lav og flad; i Neglen kuilne vi ogsaa antage, at Khsteu er sandig, hvor Klitter dannes, fordi det nærmeste Khstland ialmindelighed ligner Havbunden. Dog maa man ikke slutte for overilet, thi ere Klitterne gamle og bortskhlles Kysten, saa kuune hine efter- haaudeu rykke længere og længere ind i Landet, idet Vinden bestandigt driver dem frem, medens Havet ligeledes rykker efter, og begge ville saaledes muligen naae en anden Jord- bund end Havets almindelige, ligesom Klitterne kunne naae og hvile paa en mere ophoiet Undergrund. Begge Tilfælde kunne vi tildeels see, saavel ved de hollandske som de jydske Klitten. Hine hvile idetmiudste tildeels vel paa en lav, men tørvholdig eller klæget Grund, disse paa sine Steder paa Kalk eller Leer og tilmed af en betydelig Høide. Vi kunne derfor med Sikkerhed antage, at vore Klitter i sin Tid ere daunede paa et vidt og fladt Lavland, og Under- grunden bestaaer jo endnu ftorstedeels af et saadaut. Muligen har dette Lavland ogsaa iudesluttet store Søer, ligesom vi i dette Dieblik ikke alene finde Søer i Klitterrainet, men ogsaa store Sletter, bestaacnoe af Saud til en ubekjendt Dybde, der rimeligviis i sin Tid have været Søer; man finder endvidere