Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Klitter (her er kun Tale om Havklitter og især de jhdste)
kunne kun dannes paa et fladt Khstland, ved et Hav, hvis
Bund fornemmeligt bestaaer af Sand. Paa et ophoiet Klippe-
land kunne de slet ikke dannes, deels fordi Sandet, om det
findes i Havet, ikke kan føres over betydelige, bratte Hvider,
deels fordi Havbunden ved et saadant Land ialmindelighed
ogsaa selv er Klippebuud og Havet dybt ind imod den bratte
Klippevæg. Bestaaer Kysten af hsie Bakker, da kunde der
vel tænke sig en Klit dannet paa dem, forudsat at de gaae
jevnt skraanende ned mod Stranden, luen i Reglen vil det
Hav, som begrændses af udstrakte Bakker (Leer, Kalk), ogsaa
have en Bund as samme Materiale, deels ville Bakkerne suart
blive skaarne bratte af Bølgeslagene og enhver Klitdannelse
derved være hindret. Bi kunne derfor fastsætte som en be-
stemt Regel, at Klitter kun daunes paa lave Kyster og om-
vendt, at hvor der er Klitter, er Kysten lav og flad; i Neglen
kuilne vi ogsaa antage, at Khsteu er sandig, hvor Klitter
dannes, fordi det nærmeste Khstland ialmindelighed ligner
Havbunden. Dog maa man ikke slutte for overilet, thi ere
Klitterne gamle og bortskhlles Kysten, saa kuune hine efter-
haaudeu rykke længere og længere ind i Landet, idet Vinden
bestandigt driver dem frem, medens Havet ligeledes rykker
efter, og begge ville saaledes muligen naae en anden Jord-
bund end Havets almindelige, ligesom Klitterne kunne naae og
hvile paa en mere ophoiet Undergrund. Begge Tilfælde
kunne vi tildeels see, saavel ved de hollandske som de jydske
Klitten. Hine hvile idetmiudste tildeels vel paa en lav, men
tørvholdig eller klæget Grund, disse paa sine Steder paa Kalk
eller Leer og tilmed af en betydelig Høide.
Vi kunne derfor med Sikkerhed antage, at vore Klitter i
sin Tid ere daunede paa et vidt og fladt Lavland, og Under-
grunden bestaaer jo endnu ftorstedeels af et saadaut. Muligen
har dette Lavland ogsaa iudesluttet store Søer, ligesom vi i
dette Dieblik ikke alene finde Søer i Klitterrainet, men ogsaa
store Sletter, bestaacnoe af Saud til en ubekjendt Dybde, der
rimeligviis i sin Tid have været Søer; man finder endvidere