Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
54 Tørvemoser, hvis Bund ligger under Havets Niveau. Om Lavlandet har været saa lavt, at Havet til enhver Tid har kunnet ooerslhlle det, eller om del kun er skeet ved porre Højvande, kunne vi ikke komme til Kundskab om, og det er ogsaa mindre vigtigt, men rimeligst er det, at Havet nu og da har overskyllet det, paa eet Sted mere end paa et andet, men iovrigt altid har havt en bred Forstrand al udbrede sig over. Man maa nærmest tænke sig Fladen saaledes, at nær- mest Havet har dette dannet en Sommerstok, ovenfor denne en Viuterflok, indenfor hvis Grændser Havet ialmindelighed bevæger sig om Binteren. Om Sommeren vil den kun ved stærk Blæst og L-torm overskrides, men om Binteren vil dette skee hyppigere, deels som Følge af Vinterstormenes større Hyppig- hed, dcels som Følge af Luftens formindskede Varme og deraf følgende større Tæthed, hvorved Vinden virker med større Kraft end om Sommeren. Naar den var overskredet, ud- bredte Havet sig over en større eller mindre Deel af den bagvedliggende store Flade. Ovenfor Bølgebevægelsens almin- delige Spillerum, altsaa ovenfor Vinterstokken, maa man tænke sig Forstranden hist og her bevoxet med forskjellige Planter, ligesom vi endnu see det paa vore Kyster. Saaledes stod her eu Klittagbusk, hist en Strandært, tilhoire saae man en ki-MLinm maritimum, tilvenstre en Marehalmbusk eller en Tot Priticnim juuøkum; derhenne seer man igjen en stor Strandsennep udbrede sig som en opblæst Matrone ved Siden af eu liden, beskeden Strandarve, krybende henad Bunden, o. s. fr., thi ægte Strandplanter maatte det være. Naar Havet nu flog sine Bolger mod Havstokken, afsatte dot hver Gang lidt Sand, som, naar det blev tørt og Vinden bar paa Laud, førtes over Vinlerstokten forat spredes over den bagvedliggende Flade; bar Vinden derimod fra Land, blev det ofte ført tilbage til det Dyb, hvorfra det var taget; men naar svære Storme rasede, og Havet skummende styrtede sig over Vinterstokken for at udbrede sig over den store Slette,