Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Tørvemoser, hvis Bund ligger under Havets Niveau. Om
Lavlandet har været saa lavt, at Havet til enhver Tid har
kunnet ooerslhlle det, eller om del kun er skeet ved porre
Højvande, kunne vi ikke komme til Kundskab om, og det er
ogsaa mindre vigtigt, men rimeligst er det, at Havet nu
og da har overskyllet det, paa eet Sted mere end paa et
andet, men iovrigt altid har havt en bred Forstrand al udbrede
sig over.
Man maa nærmest tænke sig Fladen saaledes, at nær-
mest Havet har dette dannet en Sommerstok, ovenfor denne
en Viuterflok, indenfor hvis Grændser Havet ialmindelighed
bevæger sig om Binteren. Om Sommeren vil den kun ved stærk
Blæst og L-torm overskrides, men om Binteren vil dette skee
hyppigere, deels som Følge af Vinterstormenes større Hyppig-
hed, dcels som Følge af Luftens formindskede Varme og deraf
følgende større Tæthed, hvorved Vinden virker med større
Kraft end om Sommeren. Naar den var overskredet, ud-
bredte Havet sig over en større eller mindre Deel af den
bagvedliggende store Flade. Ovenfor Bølgebevægelsens almin-
delige Spillerum, altsaa ovenfor Vinterstokken, maa man tænke
sig Forstranden hist og her bevoxet med forskjellige Planter,
ligesom vi endnu see det paa vore Kyster. Saaledes stod her
eu Klittagbusk, hist en Strandært, tilhoire saae man en
ki-MLinm maritimum, tilvenstre en Marehalmbusk eller en
Tot Priticnim juuøkum; derhenne seer man igjen en stor
Strandsennep udbrede sig som en opblæst Matrone ved Siden
af eu liden, beskeden Strandarve, krybende henad Bunden,
o. s. fr., thi ægte Strandplanter maatte det være.
Naar Havet nu flog sine Bolger mod Havstokken, afsatte
dot hver Gang lidt Sand, som, naar det blev tørt og Vinden
bar paa Laud, førtes over Vinlerstokten forat spredes over
den bagvedliggende Flade; bar Vinden derimod fra Land,
blev det ofte ført tilbage til det Dyb, hvorfra det var taget;
men naar svære Storme rasede, og Havet skummende styrtede
sig over Vinterstokken for at udbrede sig over den store Slette,