Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

55 da afsatte det mere Sand, som, naar Havet trak sig tilbage, blev tørt og givet til Priis for Vinden. Men det er dog ikke alene ved Bølgebevægelsen og Stormfloderne at Sand afsættes, ogsaa i Flodtiden skeer det, hvor Floden er as nogen Betydenhed og overskyller en større Flade (af et Par eller nogle hundrede Alens Brede), som i Ebbetiden lægges tor. Efter enhver Flod indtræder der nemlig en Stilstand i Vandmassen, førend Ebben begynder, og i den Tid, da Vandet er roligt, bundfældes det opstemmede Sand. Naar Ebben nu indtræder og lægger den overskyllede Flade tor, bortføres den afsatte Sandmasse af Vinden, hvis den er stærk nok, og vil tjene til Klitdannelsen, hvis Vinden tillige er paalands. Saaledes sindes f. Ex. paa Vestsiden af Fans- en bred Flakuing eller saakaldet Bat af omtr. 1000 Alens Brede, som ved hver Flod overskylles og ved hver Ebbe læg- ges tør. Paa lignende Maade dannes ogsaa Marsken, og man har erfaret, at den paa sine Steder ved de slesvigske Kyster tiltage P i Hvide i 50 Aar, altsaa afsætter hver Flod omtr. Linie Slik, medens det paa andre Steder skeer i 6 a 8 Aar. Hvormeget Sand der afsættes paa de Kyster, hvor dette bundfældes, er ubekjendt, men da det er tungere end Slik og altsaa baade. hurtigere falder tilbunds og tillige fældes i mindre roligt Vand, saa maa denne Masse være større end hiin. Men paa vore Kyster er det vistnok Bølge- slagene og Stormfloderne, som have leveret det meste Sand til Klitterne. Vi have nu seet Havets Virksomhed; det leverer blot Materialet til Klitten, og naar dette er bragt paa det Tørre, har det ikke mere at gjøre, selve Klitdannelseu bliver Vin- dens Sag. Nu har man vel sagt, at den Smule Sand, som Havet kan opkaste, er altfor ubetydelig til at danne Klitter; der maae ganske andre Foranstaltninger til. Men lad os undersøge Sagen lidt nølere og ikke blindt hen dømme uden at vide hvad vi dømme om, saa vil det maaskee vise sig noget anderledes.