Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

58 nogen betydelig Høide opad et Skraaplan. Det meste Sand farer langs med Jorden og lidt derover, det hæves vel op til nogle Alens Høide og gjor det meget besværligt at gaae mod Vinden i stærk Sandflugt, fordi linene blæses fulde af Sand, saa at man nødes til at lukke dem, ligesom det ogsaa smerter at blive pidsket i Ansigtet dermed, men til nogen stor Høide troer jeg dog ikke, at det hæver sig. Rig- tignok er det berettet mig af en forresten meget paalidelig Mand, at han engang i Storm og i -s Miils Afstand fra Klitten følte Flyvesandet saa stærkt, at det generede linene, sijpndt han endda sad paa en Vogn og saaledes var hævet høiere over Jordfladeu; men det kunde maastee enten være Saild fra Agerjorden, som der var temmelig sandet, eller mnligen tun eLtpobele fra Klitten, thi det egentlige Flhvesaud gaaer ikke saa langt, ellers vilde man ogsaa træffe Forsaudinger næsten overalt i Nærheden as Klitten, men det sporer man ikke. Selv over et smalt Band finder man ikke engang at Sandet gaaer, men det falder deri, hvad jeg saa ofte har iagt- taget foran Dæmningerne ved Agger, naar der havde stillet sig Vand. Sandet kom da ikke til Dæmninger:, sørend Vand- stadet var opfyldt dermed. Jyvrigt læste man i Aviserne for en halv Snees Aar siden, at eu Skipper, som kom fra Rio Janeiro og gik til Kjøbenhavn, havde i en Storm fra D. faaet sit Skibs Takkelage bedækket med Flyvesand fra de jydste Klitter, da han seilede igjennem Nordsøen 15 Mile fra den jydste Kyst; men dette er en saa grov Overdrivelse, at man kan tage og føle paa den med begge Hænder. Men ligesom vi riu have seet, at Sandet falder alle- vegne, hvor det finder Læ, og det er ligemeget, om det er en Forhoittittg paa eller en brat Fordybning i Jordens Over- flade, saaledes synes det ogsaa at være en Lov, at det ikke salder eller ophober sig paa en jevn lade, undtagen i Vand, og at følgelig Læ er en nød- vendig Betingelse for at bringe det til at falde eller leire sig. Man knude vel tænke sig, at en Sand-