Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Kystens Bortskylling og Klittens Alder, Vandring
og Omdannelse.
Engang har Danmark tilligemed endeel af Nordtydstlaud
m. m. udgjort Havbunden af et Hav, som strakte sig fra
England til Rusland, som altsaa indbefattede Nordsøen, Øster-
søen, Kattegattet og de nævnte Lande og udgjorde en stor Bugt
eller Fjord af Atlauterhavet, hvormed det kun stod i Forbin-
delse ved Aabningen mellem Skotland og Norge. Ved den
saakaldte Nullesteusformatlon bleve de ældre Dannelser dækkede
af Sand, Mergel, Leer og en stor Deel Stene af Flint og
Granit, hvilke ere afrundede ved Bevægelse i Vandet og kaldes
derfor Rullestene, hvorefter Formationen har Navn. Senere
hævede de nævnte Lande sig over Vandfladen, og vi finde
Danmark størstedeels dækket med de nævnte Jordarter, paa
nogle Partier nær, hvor Kalk ligger i Overfladen, samt paa
Jyllands Vestside, S. for Liimfjorden, hvor Hedesaudet udgjor-
des øverste Lag og er afsat af den saakaldte baltiske Flod, "som
fra D. overstrommede Jyllands Høideryg paa en Tid, da
Laudet endnu ikke var beboet og maaskee endog kun tildeels
hævet over Havfladen.
Paa den Tid og endnu en rum Tid derefter var,
som allerede antydet, Frankrig efter al Rimelighed landfast
med England. Man har endog et jhdsk Sagn, hvorefter en
danst Konge eugang skulde have lovet en engelsk Dronning
ZEgteskab, men da han senere hen blev ked af det og brød sit
Løfte, blev Dronningen meget opbragt, hendes opflammede
Kjerlighed forvandledes, som gjerne er Tilfældet hos det smukke
KM ved skuffet Elflov, til bittert Nag, og for at hævne sig
gjennemskar hun Landtangen, som forbandt de nævnte Lande,
forat Atlanterhavet derigjennem kunde løbe ind i Nordsoen og
oversvømme Danmark. Vi ville imidlertid ikke hente noget
Beviis fra dette Sagn, der maaskee er meget upaalideligt, men
søge ved Kjeudsgjeruinger at godtgjøre Rimeligheden af den
ncevute Menittg.