Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
63 Begge Lande have de samme vilde Dyr, de samme Mine- ralier og Bjergarter. Den første bekjeudte Gjennemseiling gjennem den engelske Kanal var af en Kjsbmand, Phtheas fra Marseille, omtrent 300 s. Ch. F., men allerede tidligere var England besøgt af Phønicierne, som breve Handel derpaa og hentede Tin derfra, hvorfor man ogsaa kaldte England Tin- landet. Romerne omtale Rhinens Udløb i Zuiderspen for 2000 Aar siden. Denne Ss var dengang en Indso kaldet Flevus. Nu løber som bekjendt Rhinen ud i Nordsøen, langt sydligere end før, og det er en Kjeudsgjerning, at Floderne langs Vesterhavets østside søge deres Udlob rettede mod den Kant, hvorfra Flodbølgen kommer, og da denne kommer fra den engelske Kanal, trække de deres Mundinger længere og længere shdpaa. Havde Kanalen bestaaet, eller bestaaet i rum Tid, dengaug Romerne lærte Rhiuen at kjende, vilde deus Munding allerede dengang have været sydligere, men saud- shnligvis har dette ikke været Tilfældet, og som Følge deraf antog Floden først senere eu saadan Retning. Allerede 600 Aar f. Ch. handlede østerlandske Kjobmænd med Rav paa Østersøen, som de førte overlattd til Nom, Grækenland og østerlandene. Nn er Pytheas deu første, som har beskrevet Landene N. for den engelske Kanal. Vel er det ikke ganske afgjort, hvilke Lande han har meeut; mm han taler om et Folk, som kaldes Guttoner, der muligt euten er Golherue eller Jyderue, som i Sverrig og Norge kaldes Juter, hvilke beboe et af Havet undertiden overskyllet Land; han fortæller endvidere, at Landet er omgivet af en tyk, kold og taaget Luft (Havtaager, Land- taager om Efteraaret), at der avles Koru, og at Folkeue fore dette i Huse for at tærskes, hvad der for ham oar paafaldende, da Beiret i de sydlige Lande er saa godt i Høsttiden, at det der ikke behøves. Han beretter endvidere, at Folkene levede af Hirse og andre Urter og Nødder, men at man ogsaa lavede en Drik af Korn og Houniug (Dl, Mjød) o. s. v. Ogsaa om- taler han, at der om Foraaret opkastes meget Rav af Havet, som blev benyttet som Brændsel. Dette er dog rirneligviis eu