Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Begge Lande have de samme vilde Dyr, de samme Mine-
ralier og Bjergarter. Den første bekjeudte Gjennemseiling
gjennem den engelske Kanal var af en Kjsbmand, Phtheas fra
Marseille, omtrent 300 s. Ch. F., men allerede tidligere var
England besøgt af Phønicierne, som breve Handel derpaa og
hentede Tin derfra, hvorfor man ogsaa kaldte England Tin-
landet. Romerne omtale Rhinens Udløb i Zuiderspen for
2000 Aar siden. Denne Ss var dengang en Indso kaldet
Flevus. Nu løber som bekjendt Rhinen ud i Nordsøen, langt
sydligere end før, og det er en Kjeudsgjerning, at Floderne
langs Vesterhavets østside søge deres Udlob rettede mod den
Kant, hvorfra Flodbølgen kommer, og da denne kommer fra
den engelske Kanal, trække de deres Mundinger længere og
længere shdpaa. Havde Kanalen bestaaet, eller bestaaet i rum
Tid, dengaug Romerne lærte Rhiuen at kjende, vilde deus
Munding allerede dengang have været sydligere, men saud-
shnligvis har dette ikke været Tilfældet, og som Følge deraf
antog Floden først senere eu saadan Retning. Allerede 600
Aar f. Ch. handlede østerlandske Kjobmænd med Rav paa
Østersøen, som de førte overlattd til Nom, Grækenland og
østerlandene.
Nn er Pytheas deu første, som har beskrevet Landene N.
for den engelske Kanal. Vel er det ikke ganske afgjort, hvilke
Lande han har meeut; mm han taler om et Folk, som kaldes
Guttoner, der muligt euten er Golherue eller Jyderue, som i
Sverrig og Norge kaldes Juter, hvilke beboe et af Havet
undertiden overskyllet Land; han fortæller endvidere, at Landet
er omgivet af en tyk, kold og taaget Luft (Havtaager, Land-
taager om Efteraaret), at der avles Koru, og at Folkeue fore
dette i Huse for at tærskes, hvad der for ham oar paafaldende,
da Beiret i de sydlige Lande er saa godt i Høsttiden, at det
der ikke behøves. Han beretter endvidere, at Folkene levede af
Hirse og andre Urter og Nødder, men at man ogsaa lavede en
Drik af Korn og Houniug (Dl, Mjød) o. s. v. Ogsaa om-
taler han, at der om Foraaret opkastes meget Rav af Havet,
som blev benyttet som Brændsel. Dette er dog rirneligviis eu