Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
66 i Slesvig vise sig meget tydelige. De ere formodentlig dan- nede umiddelbart efter den ovenfor antydede Sænkning, og Landet maa senere have hævet sig, thi de have dannet Grcend- sen for den gamle Strandbred. Men med vor nuværende Klitrcekke langs den jydfke Vestkyst have de intet at gjøre; denne er dannet efter hiin frygtelige Vandflod, da Vandet stal have naaet en Høide af 40' over den nuværende Vandstand, medens den hsieste Vandflod i den historiske Tid, nemlig den af Febr. 1825, ifølge et Mærke paa en Kirke paa Før, kun har naaet en Høide af 14' over daglig Flod eller i det hpieste 19' over daglig Vandstand. En saa overordentlig Høide af hiin cimbrifke Flod kan kun forklares ved AtlanterhavetsJnd- pressen i den Bugt, som udgjpr endeel af den nuværende engelske Kanal. Dette Hav stiger nemlig endnu, f. Ex. ved Bristol og Swansea, til en Høide af 60' i Flodtiden, naar Storm følger med, og antages det til en saadan Hvide i den engelske Kanal, da denne pludseligt blev gjennembrudt, vil man indsee, at den gjennemsthrtende Vandmasse, ledsaget af en heftig paalands Vind og rettende sit Lob mod vore Kyster, vilde udøve en betydelig Stigen af Havet her og foranledige en voldsom, om end kun forbigaaende, Oversvømmelse af vore Kyster. Vore første Klitrækker, af hvilke de, der endnu løbe langs den jydfke Vestkyst, ere Rester, dannedes saaledes for noget over 2000 Aar siden, og fljøndt dette er en lang Aarrække, er Klit- formationen dog langt yngre end Størstedelen af vort lille Lands Overflade, hvis Dannelse foran er antydet. Paa hvad Maade Klitten dannedes have vi seet, men den Klitrcekke, vi nn have, er ikke den samme, som først reiste sig paa vor Kyst, det er en sekundær Dannelse, der langt senere er opstaaet. Deels ved Strømninger, deels ved Bølgeslagene og især ved Stormfloderne har vor Kyst lidt overordentligt, og store Stræk- ninger ere bortskhllede og bortskhlles endnn aarligt, idetmindste paa sine Steder. Vel har Landet hævet sig siden den engelske Kanals Gjennembrud, men deels udgjor denne Hævning maaflee dog ikke mere end 10', deels er den nu ophørt S. for Nissum-