Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
fjord, medens den N. for endnu langsomt foregaaer; men
denne tidligere Hævning S. for det nævnte Punkt og den endnu
foregaaeude N. for samme har ikke kunnet holde Ligevægt med
Havets Bortskhlling, og dette rykker derfor stedse længere mod D.
Det er især Stormfloderne, som ofte og pludseligt virke øde-
læggende paa Klitterne, medens den daglige Bortskhlling af
Kysten gaaer langsommere, ja ofte gjennembrhdes endog Klit-
rækken ved en Stormflod, naar den ikke er bred nok til at
udholde de voldsomme Bølgeflags Angreb. Og ikke alene de jhdske,
men ogsaa de hollandske Klitter have lidt overordentlig ved
Havets Angreb.
Ved Bølgens Slag mod Klittens Fod bliver denne snart
udskyllet, og et stort Stykke falder nu ned sraoven. Dette
bortsthlles hurtigt, og den nye Fod bliver angrebet paa samme
Maade som den gamle; derved falder atter et Stykke ned, og
saaledes fortsættes ødelæggelsen, indtil Havet trækker sig til-
bage, da Klitten staaer med en lodret Væg, som var deri skaaren
brat med en Spade. Sandets Fugtighed saavelsom de Nødder,
hvormed det er gjennemflettet, ere istand til at holde Væggen
i den lodrette Stilling, indtil Vinden tørrer Siden saa stærkt,
at Sammeilhængeil mellem de enkelte Korn ophører, da den
saa atttager en ttoget skraa Retning, hvis Rødderne alene ikke
ere stærke nok til at holde den oprejst, men ialmindelighed maae
dog ogsaa disse omsider give efter, skjpndt Klitten altid bliver
temmelig steil.
Men ikke alene Klitten angriber Bølgen, ogsaa Leer-
bakkerne kem dett uildermiilere, saa at store Blokke styrte ned.
De ere samme Skjebne underkastede som Sandet, og Leerbakken
tilintetgjvres paa samme Maade som Klitten. Det er ikke
ubetydeligt, hvad der saaledes kan bortskylles. Ved en Storm-
flod eller Højvande den 11te Marts 1822 bortsthlledes 24 Al.
af Agger Kirkebakke. Dog er det ikke alene Højvandens, som
ødelægge Bakkerne, men ogsaa Kildevæld, som næsten overalt
løbe ned ad dem. Naar disse tilmed ere gjcnnemskaarne af
Sandaarer, og det i lattg Tid har regnet, udvadskes Sandet
og Bakken udhnles; derhos bliver Massen opblødt, og det er
5*