Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
67 fjord, medens den N. for endnu langsomt foregaaer; men denne tidligere Hævning S. for det nævnte Punkt og den endnu foregaaeude N. for samme har ikke kunnet holde Ligevægt med Havets Bortskhlling, og dette rykker derfor stedse længere mod D. Det er især Stormfloderne, som ofte og pludseligt virke øde- læggende paa Klitterne, medens den daglige Bortskhlling af Kysten gaaer langsommere, ja ofte gjennembrhdes endog Klit- rækken ved en Stormflod, naar den ikke er bred nok til at udholde de voldsomme Bølgeflags Angreb. Og ikke alene de jhdske, men ogsaa de hollandske Klitter have lidt overordentlig ved Havets Angreb. Ved Bølgens Slag mod Klittens Fod bliver denne snart udskyllet, og et stort Stykke falder nu ned sraoven. Dette bortsthlles hurtigt, og den nye Fod bliver angrebet paa samme Maade som den gamle; derved falder atter et Stykke ned, og saaledes fortsættes ødelæggelsen, indtil Havet trækker sig til- bage, da Klitten staaer med en lodret Væg, som var deri skaaren brat med en Spade. Sandets Fugtighed saavelsom de Nødder, hvormed det er gjennemflettet, ere istand til at holde Væggen i den lodrette Stilling, indtil Vinden tørrer Siden saa stærkt, at Sammeilhængeil mellem de enkelte Korn ophører, da den saa atttager en ttoget skraa Retning, hvis Rødderne alene ikke ere stærke nok til at holde den oprejst, men ialmindelighed maae dog ogsaa disse omsider give efter, skjpndt Klitten altid bliver temmelig steil. Men ikke alene Klitten angriber Bølgen, ogsaa Leer- bakkerne kem dett uildermiilere, saa at store Blokke styrte ned. De ere samme Skjebne underkastede som Sandet, og Leerbakken tilintetgjvres paa samme Maade som Klitten. Det er ikke ubetydeligt, hvad der saaledes kan bortskylles. Ved en Storm- flod eller Højvande den 11te Marts 1822 bortsthlledes 24 Al. af Agger Kirkebakke. Dog er det ikke alene Højvandens, som ødelægge Bakkerne, men ogsaa Kildevæld, som næsten overalt løbe ned ad dem. Naar disse tilmed ere gjcnnemskaarne af Sandaarer, og det i lattg Tid har regnet, udvadskes Sandet og Bakken udhnles; derhos bliver Massen opblødt, og det er 5*