Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
1362 siges denne D at være skilt fra Før. Man fortæller
ogsaa, at man i gamle Dage gik fra Før og Amrum over
Sild til Ribe, forat betale Skat, og paaviser endnu paa Sild
den Sti, som man fulgte, og som derefter kaldes Ridestien.
Før denne Stormflod laae Husum 5 Mile fra Havet, nu ligger
den tæt derved. Ruinerne af en Kirke paa Sild, som 1792
laae i Havstokken, viste sig 60 Aar senere 700^ fra Land,
hvorefter en aarlig Bortsthkling af 11 k 12^ har fundet Sted
der paa Kysten. Kirken hørte til Rantum Sogn, som nu ikke
mere existerer. Af et gammelt Haandskrift af Hans Kielholt
og et Kort af Dattkwerth af 1240, senere udkastet af I. Meier
(omtrent for 200 Aar siden), vil man kunne faae endeel Op-
lhsuiuger om Bortskhllingen af den slesvigske Vestkyst og Derne
i Vesterhavet.
Paa de hollandske Kyster have Klitterne og selve Kysten
lidt særdeles betydeligt og bortskhlles enduu i dette Dieblik,
vistnok ialmindelighed endnu mere end den jhdske. Hvor der
for neppe .l0 Aar siden stode Landsbyer er Landet nu indtaget
af Havet. Romerne opførte Bygninger paa de hollandske Kyster
allerede i en tidlig Tid. Saaledes nærmes »bel kluis ts
Kriltkn» opført i Caligulas Tid kort efter Chr. F. Det
gik under 860, og i forrige Aarhundrede opdagedes Rudera
deraf i Havet 500 Roder NV. for Katwhk, det er omtrent
15000'. Antage vi Tallet af Aar, som ligger mellem dets
Fald og senere Opdagelse, til 900, saa saae vi en aarlig
Bortstylliug af henimod 17' eller med et lige Tal 8 Al. Et
andet af Romernes Værker, formodentlig et Fhrtaarn eller
Vagttaarn, kaldet Do (lallaos-toren, blev ogsaa et Bytte for
Havet, og formodentlig førend den førstnævnte Bygning. Mnur-
vcerket heraf har man sundet i mere end en Mills Afstand fra
Katwhk. Man seer heraf, i hvilken betydelig Afstand den op-
rindelige Kyst har ligget fra den nuværende, og Strabo, som
levede paa Christi Tid, fortæller, at man fra Flandern kunde
see til England. Efter et Kort af I)r. Stratinch har den æld-
gamle Kyst af Holland ligget omtrent 2^- Miil vestligere end
nu, forsaavidt man har kunnet efterspore den, og Bortskhlliuger