Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
kunne forfølges indtil dette Meblik. I Aaret 1726 havde
Klitten ved s'Gravesande en Brede af 68 Roder, men den var
aldeles bortskhllet inden Udløbet af forrige Aarhundrede, og
ialmindelighed bortskar Havet aarligt 1 Rode Ifølge mundtlig
Meddelelse til mig i Aaret 1851 var der ved Petten paa
Hollands Vestkyst bortskhllet 400 el. eller omtrent 1200' siden
1670, 250 el. eller omtrent 750' siden 1754 og 130 el.
eller omtrent 39(V siden 1808, hvilket vil udgjore omtrent 8^
aarligt. Efter en anden Meddelelse s. A. bortskhlles Kysten
fra Helder og omtrent til Alkmaar aarligt med 1 el. o:
omtrent Z', hvorimod den herfra til Scheweningen ikke skal
lide as Bortfkylling, men herfra til Hoek van Holland ftal
den igjen lide mere.
Efterat jeg saaledes har beskrevet, hvad den hollandske
Vestkyst har lidt, og som vistnok saa temmelig nær ogsaa
passer paa den jydske, vil jeg nu nærmere gaae over til denne
og meddele de Resultater, som jeg ved Maalinger og paa
anden Maade selv er kommet til, skjøudt Iagttagelserne herover,
især tilbage i Tiden, langtfra ere saa fuldstændige som i
Holland, hvilket formodentlig hidrører deels fra, at dette Land
ligger flere Fod under Havets Flodhøide, hvorfor Klitterne for
det ere af særdeles Vigtighed, deels maaskee fra, at Jylland har
været mindre stærkt beboet, og den flade Kyst, som har strakt sig
ud imod Havet, i en tidligere Tid muligen kun har bestaaet
af Sand og følgelig været af mindre Værd, hvorfor man
ikke har bekymret sig meget om Klitterne. Men selv i den
senere Tid troer jeg ikke man har attstillet Iagttagelser med
Hensyn til Kystens Bortskhlling, idetmindste ikke almindeligt.
Mine begynde fra Aaret 1840, da jeg kom til Agger, og iud-
slranle sig alisaa til et forholdsviis kort Tidörnm, ligesom
de ogsaa have en kort Udstrækning i Num, thi stjøndt jeg har
gjort Forsiag til aarlige Maalinger gjennem hele Kysten og
paa østsiden langs Kattegattet fra bestemte Mærker, har Re-
gjeringen dog ikke villet gaae ind derpaa eller viist nogen
Interesse for Sagen, og som Følge deraf har jeg maattet