Opbevaring af Is og Sne
samt Beretning om nogle indtil Oktbr. 1875 gjorte Iagttagelser

6 As det Anførte vil det fremgaa, at den praktiske Mand ved at se paa Ishuse i saa stort et Omfang, som jeg har gjort, vanflelig vil kunne danne sig en bestemt Mening om, hvorledes han bedst ftal indrette sig, og at selv den, der be- sidder theoretist Indsigt i de Forhold, som særlig have Betyd- ning, bliver usikker med Hensyn til de Raad, der i forstjellige Tilfælde kan gives. Der er to Veje, ad hvilke Varmen altid vil fores til Isen i storre eller mindre Grad, nemlig dels ved Ledning gjennem de beflyttende Stoffer og dels ved Indtrængen af Luft. Hertil kan endnu komme, at de beflyttende Stoffer ved at gaa i Gjcering selv kunne blive en Varmekilde. Formaalet for den forste Række af Forsog har været at føge Forholdet mellem Varmeledningsevnen af de forstjellige Stoffer, der kunne antages at blive benyttede til Isolering i Ishuse, og netop at bestemme dette Forhold ved direkte Forsøg med fmaa Ishuse. Skjont der foreligger flere Forsøgsrækker over Varmeledningsevnen af mange forstjellige Stoffer, navnlig har Professor Colding gjort temmelig omfattende Forsøg, saa ere Forsogene paa de Stoffers Omraade, hvorom her er Tale, ikke meget talrige og tildels gjorte med andre Formaal for Øje. Jeg har saaledes ikke turdet overføre de Resultater, som fremgik af nogle af mig i 1869 udforte Forsøg, ved hvilke kogende Vand beflyttedes mod Afkøling, paa nærværende Om- raade. Det er bekjendt nok, at der ikke er et Stof, som er helt uigjennemtrængeligt for Varmen, og at man kun ved Forsog kan afgjore, om et Stof leder Varmen mere eller- mindre godt. Det er derhos bekjendt, at jo tykkere det bestyt- tende Lag er, desto mindre Varme trænger igjennem Laget. Til de sletteste Barmeledere hore Fjer, Uld, Bomuld, Ho, Avner m. m., og for disse Stoffers Vedkommende gjælder det tilsyneladende ret mærkelige Forhold, at Tætheden af Stoffet ingen Forandring gjsr i Varmeledningsevnen, naar Tætheden