Opbevaring af Is og Sne
samt Beretning om nogle indtil Oktbr. 1875 gjorte Iagttagelser

37 for ere omtalte, ere fun gjorte i en Kasse paa 20 Kbsd. Der prsvedes forst nyfalden fin Frostsne. Vægt pr. Kbfd. (1) Nyfalden Frostsne kastet los i Kassen. . 12,7 Pd. (2) do. do. sammentrampet . . . 24,6 — (3) do. do. sammentromlet . . . 28,s — (4) Grovkornet, toet og atter frossen Sne . 36,s — (5) Nyfalden Sne, lagt op i Rader, stærkt vandet og derefter frossen____________40,o — Den i Forsøget (4) brugte Sne vil jo vanflelig kunne erholdes i tilstrækkelig Mængde, og den i (5) brugte Fremgangsmaade er meget besværlig og derhos usikker, idet en Dags To kan ødelægge hele Arbejdet. Den nyfaldne Sne i (2) og (3) er ikke bleven meget tæt, uagtet der blev anvendt saa meget Arbejde paa Behandlingen, at denne Fremgangsmaade er upraktisk. Derimod opnaaedes et langt bedre Resultat ved Forsogene med toende Sne. Man skulde synes, at denne Sne indeholder saa meget Vand, at den paa Grund deraf maatte være ubrugelig; men dette er ikke Tilfældet. Da tør Sne og Is as Varmegraden 0° kunne afkole 791/4 Pd. Vand 1° C., eller med andre Ord binde 79*A Varmeenheder ved Smeltning, saa kan man finde Vandmængden i fugtig Sne ved at bestemme den ved Smeltningen bundne Varme. Vi brugte hertil et Kar af fortinnet Jernblik lidt spids tilløbende mod Bunden; i Laaget var der Huller til Thermometre og en Omrorer. Vægten af Karret med Laag og Omrorer er 3,95 Pd., og da Jernets Varmefylde er 1/9, saa vil denne Vægt under Afkøling og Opvarmning virke som 0,44 Pd. Vand. Karret anbragtes i en „Varmeholder", udforet med Bomuld, og fyldtes derefter tildels med opvarmet Band, hvorefter en afvejet Mængde Sne fyldtes i Karret. Varmegraden maaltes før Blandingen, og efterat Sneen var smeltet. Da Forsøget gsordes med forholdsvis store Mængder, antoge vi, at vi kunde bortse fra, at Bomulden udenom Karret efter førft at være opvarmet vilde afgive nogen