Opbevaring af Is og Sne
samt Beretning om nogle indtil Oktbr. 1875 gjorte Iagttagelser

36 dog ikke kunnet finde nogen væsentlig Forfkjel, naar Isen ind- bjærges i Frostvejr. Er der Sne paa Isen, og denne Sne toer og gjennemtrcekkes helt med Vand og derefter fryser, saa faa vi den Uklare Sneis; men naar de smaa Mellemrum mellem Snepartiklerne ere fyldte med frosset Vand, vil denne Is utvivlsomt gjore samme Nyttevirkning og i Ishuset ikke tø hurtigere end klar Is. En anden Sag er det, at en saadan Is indsuger Solstraalerne bedre end klar Is og derfor toer hurtigere i fri Luft. I Sommeren 1874, da man i de fleste JshUse kun havde faaet „tynd og daarlig Is", syntes Isen, hvor man sik sit Hus fyldt, at have holdt sig omtrent ligesaa godt som i 1875; og de, fom i 1874 ventede paa bedre Is, fik som bekjendt intet. Direkte Forsog med „pores November Is" viste, at denne Is kun stod et Par pCt. under norsk Blokis i Nyttevirkning; men lægges Novemberis i Tørvejord paa en ikke frossen Jordbund, vil Jordvarmen i Lobet as Vinteren frembringe et kjendeligt Svind, og derfra stammer utvivlsomt den ringe Anseelse som denne Is synes at nyde. Endnu maa jeg omtale nogle Forsog over Opbevaring af Sne, til hvis Udførelse Professor Segelcke ogsaa særlig til- flyndede mig. Jeg kom dog saa sent til et Resultat, at et ftørre Forsog ikke har kunnet gjsres. Da et Prmd Sne og et Pund Is, naar begge ere i tør Tilstand, frembringe samme Afkøling, er der ikke nogen Grand til at antage, at der i Vægt vil smelte mere Sne end Is i et Ishus; men Svindet beregnet i pCt. vil her ligesom ved den losere pakkede Is til- tage, eftersom Vægten af samme Rnmfang Sne bliver mindre. Hvis Sneen kastes los ind i Huset, og der, som i foregaaende Exempel, tøer 121/» Pd. pr. Kbfd., vil al Sneen smelte, idet der da kun rummes 12,7 Pd. i en Kubikfod. De Forsog med Sammentrampning eller Sammentromlen af Sne, som neden-