Jydepotteindustrien

13 Rom, N. C., Den danske Husflid, dens Betydning og dens Tilstand i Fortid og Nutid. Kjøbh. 1871. Af samtlige disse Skrifter er Laurids Smith’s Afhandling den betydeligste; med særlig Omhu og Nøjagtighed havde lian i Aaret 1787 personlig paa Stedet undersøgt „de sorte, jydske Leer- kars Fabrikationsmaacle.“ Endvidere har jeg søgt Oplysning om de stedlige Forhold nu og i en tidligere Tid hos Præsterne i 80 Sogne, som med den største Beredvillighed og Interesse for Sagen liave udfyldt mine Skemaer. Samtlige tidligere Meddelelser vise, at den Fremgangsmaacle, som anvendes nu for Tiden, uforandret har været i Brug mindst i de sidste Hundrede Aar. Efter Benyttelsen af de trykte Kilder og af Beretningerne fra Sognepræsterne i Forbindelse med egne Iagttagelser, skal jeg til min Undersøgelse af 1876 føie følgende. Det Leer, hvoraf disse Kar gjøres, er fiint og steenfrit. Det siges at ligge ovenpaa Mergellag. Smith bemærker, at Potteleer kun forekom i den egentlige Potteegn, Thorstrup, Horne, Tirstrup og Varde Sogne, og det forholder sig vist rigtigt fra et Standpunkt, der ikke viser ud over de stærk sandede Egne, der støde op til nævnte Sogne. Forsaavidt Fabrikationen drives i disse Egne, tilføres Leret fra de omliggende Sogne, saaledes f. Ex. Grindsted, Arnborg og Skarild Sogne, og Dalgas beretter, at fra Horne Sogn udførtes meget Leer til de om- liggende Sogne, der betaltes med 12 Sk. lybsk for Læsset. Potte- fabrikationens Udbredelse har viist, at der findes tjenligt Leer paa andre Egne, og det er rimeligt, at der i Landets fleste Egne findes Leer, der kan gjøres Potter af, og den Omstændighed, at man i saa mange Egne finder Oldtidsurner, beviser, at man næsten overalt har forefunclen Leer, der kunde bruges til Potter. At Leret opgraves om Efteraaret skeer for, at det kan ligge Vinteren over, udsat for Luftens og Veirets Paavirkning, hvorved det bliver lettere at behandle.