Jydepotteindustrien

14 Lyngtørven, som anvendes til Brændsel, erholdes veel at af- skrælle den lyngbegroecle Overflade. Fabrikationen udføres ikke alene af Husets Kone — Be- nævnelsen „Pottekone“, „Pottepige“ var forhen „Grydekone“, „Gryde- pige“ — men ogsaa Tjenestepigen og Døttrene i Familien deeltagc i Arbeidet. I Fabrikationens Blomstringstid fæstede G-aard manden een eller to Piger, Pottepiger, som næsten, udelukkende var be- skjæftiget med at lave Potter, og som han gav frit Ophold mod at erholde en vis Part af deres Fortjeneste. Børnene glasere Potterne, bære dem ud og ind og føre dem til og fra „Ildpøtten“ (det Sted paa hvilket Brændingen foregaar). Manden opgraver Leret, fører det til Huset og tilveiebringer clet fornødne Brændsel. Naar i det Følgende en Snees Potter regnes til 30 Stykker, hvor man skal bruge et Middeltal, saa hidrører det fra, at der i Potteegnen af de større og største Kar regnes 20 paa Snesen, men af cle mindre og mindste Kar regnes der 2 og 3 Stykker til hvert Tal, saa Snesen deraf kan bestaa af 40—60 Stykker. Efter Smith, 1787, gjorde en Grydepige i en Sommer 10—18 Læs Potter, med et Middeltal 14, å 200—250 Stykker, med et Middeltal 225 Stykker, er ca. 3000 Potter. Efter Begtrup, 1808, kan en Grydepige gjøre 8—10 Læs Potter, med et Middeltal 9, hvert til 10—12 Snese, hver Snees til 30 Stykker, er ca. 3000 Potter. Pastor Ramsing, 1838, i hvis Sogn Andsager, der cla var 21 Familier, som drev Pottefabrikation, siger, at en Pige kan for- færdige i en Sommer 5—8 Læs Potter, med et Middeltal hvert til 300 Stykker, er ca. 2000 Potter. Naar Potterne skulde bort, læssecles de paa Vogne og stab- ledes mellem Lyng, saa Læsset kom til at see ud som et Hølæs, paa Farven nær. Et Læs holdt ved Slutningen af forrige Aar- hundrede 200—250 Stykker, omkring 1840 300 Stykker og nu- tildags 400—500 Stykker. De førtes bort af Gaardmændene for deres eget Vedkommende, og af „Slævkræmmere“, der nærmest