Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

4 paa Dagsordenen. Og det kan vel næppe fejle, at den Ud- vikling, som det bevægelige Forsøgsstation-System efter- liaanden har taget, og det hvad enten det har drejet sig om Forsøg i Landmændenes Ishuse, i deres Mejerier og i deres Stalde, eller om Forsøg paa deres Græs- eller Korn- marker, vil faa en ikke ringe Indflydelse paa de Beslut- ninger, som de bevilgende Myndigheder komme til at tage. Men i det jeg nævner dette, maa jeg dog strax be- mærke, at det aldeles ikke er min Agt her at drøfte og veje Fordelene og Manglerne paa den ene Side ved „be- vægelige“, paa den anden Side ved. „faste“ Forsøgsstationer, og endnu mindre at anbefale det System, som vi ere komne ind paa her i Landet, til Efterligning i andre Lande. Det ene System kan være heldigt mider visse Forhold og under én Mands Ledelse, det andet under andre Forhold og under en andens Ledelse, saa at man paa dette Omraade som paa saa mange andre bør være varsom med at tro, at hvad der har givet tilfredsstillende Resultater og skaffet sig Aner- kjendelse et Sted., netop derfor i Almindelighed kan be- tegnes som det rigtige. I det jeg nu gaar over til at omtale den Forsøgsvirk- somhed, for hvis Ledelse jeg bærer Hovedansvaret, vil jeg først i en kort almindelig Oversigt søge at vise, hvorledes „det bevægelige Forsøgsstation-System“ lidt efter lidt har udviklet sig af selve Arbejdets Natur, og det lige fra de første Mejeriforsøg*), hvorom jeg i 1872 udgav en Beret- ning, og til de i den sidste Tid udførte Arbejder. Og for endnu yderligere at anskueliggjøre vor Arbejdsmaade, vil jeg derefter give et Udtog af Resultaterne for nogle nylig udførte Forsøgsrækker, hvorom der endnu ikke foreligger nogen Beretning. *) fte Forsøgsberetning. De fire tidligere udgivne Beretninger om- handle andre Arbejder end Mejeriforsøg.