Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
Manufakturvarer.
Bilag 30.
Provins-Manufakturhandlernes
Toldtarif-Forslag.
Oktober 1895.
Undertegnede tillade sig herved paa Danmarks Provins-Manufakturhandleres
Vegne at indgive til ben ærede Toldlovskommission og Rigsdag nedcnstnaende Forslag til
en Reform for Manufakturtoldens Vedkommende. Valgte paa et Mpde af delegerede for
Manufakturhandlerne t samtlige danske Provinsbyer i Forbindelse med Bestyrelsen fvr
„De danste Kobstceders Manufaktilrhanmerforening" formene bi at repræsentere det store
Mellemled mellem Grossister og Fabrikanter paa den ene Side og bc egentlige Forbrugere
af Manufakturs arer paa den anden Side. Vi Have efter bor bedste Overbevisning sogt
nt stille os paa et mceglende Standpunkt og fremfomme med et Forslag, der g pr Ret og
Skel til begge Sider. Vi ere fuldt ub paa det rene med Nytten og Betimeligheden af
den indenlandste Industris Udvikling og have omhyggelig undgaaet enhver Wndring, der
vilde kunne ødelægge eller endog væsentlig skade bor Manufaktnrindustri; men paa ben
anden Side ere bi ved bor daglige Virksomhed, og som stadige Støbere af saavel inden-
landske som udenlandske Manufakturvarer, formentlig kompetente til at bcbøiiimc, hvor vor
nuværende Toldlov har udviklet sig til nt give indenlandsk Industri en den aldrig tiltænkt
Beskyttelse ved totalt at udelukke Udlandets Produktion, og medens vi ved vort Forslag
syge at bryde en saadan Monopolisering, ere bi paa intet Punkt gaaede sna vidt, at vi
aabne Dyrene paa vid Gab for Udlandets Produktion paa Bekostning af vore egne Jn-
dustridrivende og deres talrige Arbejdere, medens vi dog hade tilstræbt, til Fordel for
vore Kunder, nt give Udlandets Varer i alt Fald Mulighed for en naturlig og vnskelig
Konkurrence med dnnstc Produkter. Desværre have vi efter moden Overvejelse mantlet
opgive den retfærdigste af alle Toldbestatningsformer, nemlig Værditoldcn, men skønt vi
ikke kunne undlade at udtale, at vort Dnskc om Indførelsen af denne Beskatningsform
stadig staar uforandret fast, have vi, lige over for de praktiste Krav, der i forste Linie
bør stilles til en Toldlov, til vor Beklagelse foreløbig umrittet frafalde bette. Som
Grundlag for vort Arbejde have vi benyttet det af Landstinget under Btc Marts 1891
vedtagne Regeringsforslag til Lov om Told- og Skibsafgifter, idet det stod vs klart, at der i
bette Forstag var nedlagt en saa stor Sum af Sagkundskab og Dygtighed, nt væsentlig
Tekstforandring heri (et turde blive skæbnesvanger for nye Forslag. Vi have saaledes i
alt væsentligt holdt os til ncevnte Lovforslags Tekst og skulle nedenfor gøre Rede for bc
enkelte Tekstforandringer, Deling af Positioner ni. m., som vi dog have ment det formaals-
tjeuligt at foreslaa.