Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 31.
Manufakturvarer.
no
vikling, Dampens Benyttelse i disses og i Industriens Tjeneste, Opfindelser og Forbedring .
af Maskiner (hvorved det, ifølge omhyggelige Beregninger af .den ansete amerikanske For-
fatter Henry Watterson i Harpers Magazine, er bragt dertil, at en eneste Mand nu til
Dags udretter lige saa meget som 2500 Mand i Slutningen af forrige Aarhundrede). Ild-
valget har spgt at komme til Klarhed over disse permanente Aarsager baade for Raa-
materialets Vedkommende og for det færdige Produkts Vedkommende.
De i Tekstilindustrien betydeligste Raamntcrialer erc Bomuld og Uld. Undersøge
vi ml Bomuldspriserne, gaaende ud fra en Standard Kvalitet som Middl. Upland i den be-
staaende Toldlovs Tid, stille de sig som følger:
1863 1870 1875 1880 1885 1890 1895 (fprste Halvaar)
ca. 24 10 8 7 6 4V2 3
pence pr. Pd.
Naar man vil overveje betle uafbrudte Prisfald, maa man dog se bort fra den
ekstraordinære hpje Pris i 1863, hvilken skyldtes den amerikanske Borgerkrig. Tager man
imidlertid Prisen 1860, viser det sig, at dm da var omtrent lige med Prisen i 1875; de
efter 1860 indtraadte særlige Omstændigheder havde saaledes drevet Prisen op til en unatur-
lig Hpjde, der kulminerede i 1864, samme Aar, som Toldloven traadte i Kraft, medens den
derefter gik Uafbrudt nedad, ikke alene til 1875, hvor den naaede ned til samme Niveau som
fpr Krigen, men i de siden da forlpbne 20 Aar er den vedbleven at dale, indtil den, som
ovcnstaaende Tavle viser, nu er 3 d. imod 24 d. paa det Tidspunkt, da Loven blev given.
Det har i det mellemliggende Tidsrum ikke manglet paa Grunde til Konjunktm-svingninger,
s. Cks. god eller baartig Hpst, ftørre eller mindre Efterspørgsel, og naar Priserne desuagtet
have været absolut nedadgaaende, skyldes dette da kun de „permanente" Aarsager.
Af disse skal fprst nævnes de rent almindelige: Den bedre og mere udbyttegivende
Behandling af Jorden, at Indlastningen sker med betalte Arbejdere, der have vist sig at være
fordelagtigere end Slaver, Flodernes Uddybning og Anlæg af Kanaler, hvorved Transport
pr. Akse spnredes eller væsentlig indskrænkedes, og flere Omladninger bleve undgaaedc, Bygning
af Dampskibe og Jcernbaner, hvorved Fragten er gaaet ned til en Brpkdel af, hvad den var
tidligere, ligesom disse sikrere Transportmidler have medfprt en Nedsættelse af Assurancen,
saaledes at denne nu kun spiller en ganske underordnet Rolle. Hertil kommer imidlertid en
hel Del særlige Aarsager, til Dels affpdt af de nævnte. Udvidelserne af Banenettene har
gjort det muligt stadig at indtage ny og store Territorier til Bomuldsdyrkning, i Wgypten
er ligeledes betydelige Arealer blevne inddragne hertil, og endelig har den ved Suezkanalen
skabte store Fragtbesparelse sat Indien i Stand til at konkurrere. Ogsaa i Indien, dette
store Land, der er befolket af henved 300 Millioner Mennesker, har Bomuldsdyrkningen som
Fplge heraf taget et uhyre Opsving. I alle tre Bomuld producerende Lande er der imidler-
tid endnu Plads til saa store Udvidelser, at vi i en overskuelig Fremtid ikke ville kunne tænke
os at nan op til de tidligere Priser.
Hvad nu Uld angaar, er denne jo altid niere jævnt bleven produceret alle Vegne,
men ogsaa her komme nogle af de nævnte Aarsager til Gyldighed, f. Eks. Kommunikations-
midlernes Udvikling, de billigere Fragter og den billige Assurance, hvorved Eksporten fra
oversøiske Lande er bleven mulig og mere lpnnende og som Fplge deraf væsentlig ftørre.
Gennemsnitsprisen paa importeret Uld, taget i samme Periode som foran Bomuld,
stiller sig ifølge Englands officielle Noteringer pr. Cwt. i shillings:
1863 1870 1875 1880 1885 1890
174/ 134/ 144/ 126/ 93/ 85/;
for 1895 foreligger endnu ikke officiel Notering, meit Prisen for bette Aars fprstc Halvdel