Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 31.
Manufakturvarer.
112
Værdien paa det indfprte cr ganske naturlig stegen, thi det, der var det billigste i
Forhold til Vægten og derfor det hpjst beskattede, og som før dannede de tre Fjerdedele as
Toldindtægten, er blevet opslugt af de to Fabrikker med deres syv Væve, Artiklen kan paa
Grund af Tolden ikke indfpres. Differencen mellem Udlandets Fremstillingspris og den
indenlandske Pris sluges, under Beskyttelse af disse ca. 60 pCt., af de syv Vceve, Statskassen
faar slet intet.
Man har ved forskellige Toldreformforslag med Rette ncevnet Luksusforbrug som et
særlig godt Skatteobjekt, og derimellem Silkevarer. Men ogsaa her er Forholdet imellem
Værdien og Tolden forrykket ved det almindelige Prisfald, hvis Aarsagcr Udvalget foran har
konstateret for alle andre Varers Vedkommende. Naar man i Ransilke vælger en fin Maj-
lcender Kvalitet som Norm, stille Priserne sig i den samme Periode saaledes:
1863 1870 1875 1880 1885 1890 1895 (fprste Halvaar)
91/ 120/ 76/ 74/ 50/ 53/ 48/
Francs pr. Kilogram. Dette Prisfald forpges yderligere derved, at man nu ved Farvningen
kan anvende og netop for de i Dallmark gangbare Varer i stor Udstrækning anvender Be-
svceringsmidler, der gennemsnitlig fordoble Vægten; ved billigere Varer kan Besværingen
stige endog indtil 200 pCt.
Uden i pvrigt at indlade os paa at fastsætte Grænsen imellem, hvad der cr Luksus
og hvad Npdvendighedsartikel, skulle vi kun bemærke, nt det altid er uheldigt at drage ind under
j Beskatning Artikler, der let kunne indsmugles, men bortset herfra vil en for hpj Silkevaretold
kun foraarsage, at en eller anden udenlandsk Silkevæver, med eller itbcit Forbindelse med en
dcnlsk Forretningsmand, vil overtage denne Artikkel til privat Beskatning ved at væve den
her, og Statskassen vil gaa Glip af det meste ogsaa af denne Toldsats.
Udvalget skal endnu fremhæve nogle af de almindeligste Forbrugsartikler for at
paavise den i Forhold til Nutidens Priser hpje Told, som hviler dcrpaa. Hvide Barer a:
Dowlas, Mediums og Shirtings er belastet med 30 å 35 pCt. Ublegede Tvistlcerreder kunne
saa godt som slet ikke indfpres. Farvede Shirtinger til For maa betale henved 50 pCt.,
almindelig Sirts 50 pCt., trykket LErmcfor 60 pCt., Flonel 30 pCt., ordinær Mix Lustres
40—50 pCt., halvuldent Kjolehvergarn 55 pCt., Meltons o. l. 45 pCt., simplere middel
Klcedevarer 25—35 pCt., engelske Konfektionsstoffer til Overklceder for Mcend, Kvinder og
Bprn endog indtil 65 pCt., simplere Klcedevarer eller saadanne med Shoddyblanding kunne
slet ikke indfpres.
Skpnt det ligger uden for Udvalgets Opgave at underspge de finansielle Resultater,
skal det dog i Almindelighed henlede Opmærksomheden paa, at det vilde være ukorrekt at
lægge alene den nUvcerende Indførselsmængde til Grund for Beregningen herover, da det
cr uden for al Tvivl, nt cn rationellere Tarif væsentlig vilde forøge Indførselsmængden,
ligesom en Mængde Varer, for hvilke den gældende Tarif, til Skade baade for den store
Befolkning og for Statskassen, virker prohibitivt, vilde blive Genstand for Jndfprsel.
Medens Ildvalget i det hele har udarbejdet sit Tarifforslag paa Grundlag af Vægt-
systemet, har det af Hensyn til den Tidsspilde, baade for den klarerende og for Toldvæsenet,
som eu Del Smaating fora arsager, under det sidste Løbenummer foreslaaet disse fortoldede
efter Værdien. Af Manufakturvarer kommer herunder væsentlig kun Knapmagerarbejde og
Possementmagerarbejde, hvilke Artikler i den bestaaende Toldlov tarifferes forskelligt efter
Sammensætningen, medens det vægtigste Materiale deri cr de baade i Værdi og i Toldsats
ringeste, nemlig Indlæggene. Desuden har Udvalget foreslaaet alle Hatte, Huer og Kasketter
fortoldede efter Værdien. Disse ere vanskelige at tariffere og ville, hvor omhyggelig Be-
stemmelserne end affattes, give stadig Anledning til Stridigheder. Disse to Artikler, der