Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

Bilag 33. Manufakturvarer. 128 At saadanne Forhold ere de modsatte af, hvad de burde boere, maa synes ind- lysende, idet Hjemmearbejdet og Fortjenesten hos os aftager i samme Forhold, som Ud- landets Arbejdere nyde godt deraf. Hertil kommer endvidere, at Vanens Magt kan have den uheldige Fplge, nt man her efterhaanden udelukkende ksber sine Beklædnings årti kl er fra Udlandet i Stedet for det mere naturlige: selv at fremstille disse. Naar nu ikke desto mindre en forholdsvis stor Mængde Kvinder her til Lands ernærer sig ved Syning, da er bette, dels fordi Toldloven ikke virker lige uheldigt paa alle Beklædningsgenstande, dels fordi der heldigvis endnu er mange, som have ftørre Tillid til ben hjemmeforarbejdede Vare, der ogsaa som Regel maa siges at bære forar- bejdet med ftørre Samvittighedsfuldhed. Paa Basis heraf har der, trods de omtalte Toldforhold, efterhaanden udviklet sig en forretningsmæssig ført Beklædningsindustri, idet en Del driftige Forretningsfolk, snabel Moend som Kvinder, have taget Initiativet tit herhjemme at lade fremstille en Del Beklædningsartikler, saasom Dame-, Borne- og Herrelinned, Dame-Over- og Underliv, Korsetter, Skörter, Bornehabitter, Jerseyliv, Arbejdsbluser, Kravatter, Seler og meget andet, hvilket sædvanlig foregüar paa den Maadc, at Tøjet, efter at bære klippet og til- rettet, bringes tit Familiehjemmene, for ligesom anden Husflidsgerning nt syes færdig. Med sandant Arbejde fortjener den enkelte Kvinde t Hjemmet ugentlig fra 6—15 Kr. og derover, alt efter vedkommendes Evner og Flid og Arbejdets Beskaffenhed. Ifølge en lsselig Optælling ernærer der sig saaledes paa denne Mande c cl 20,000 Kvinder ved Hjemmearbejde, og regner man de Syersker med, som beskæftiges direkte af Familier, kan man mindst ansætte Tallet til 25,000 Kvinder. Heri er ikke medregnet de Kvinder, som beskæftige sig med Herre- og Dmne-Skroedersyning. Kunde nu Beklædningsindustrien ved en passende Toldbeskyttelse bevares for vor hjemlige Arne, da vilde de her angivne Tal blive mange Gange fordoblede, og saaledes en Masse Kvinder blive sat i Stand til at ernære sig hæderligt i Stedet for at gaa tit Grunde eller ligge Samfundet til Byrde. Ses der hen til den kolossal tiltagende Jndfsrsel af færdigsyede Klæder, kommer man uvilkaarlig til det Resultat, at Beklædningsindustriens Bevarelse for vor indenlandske Industri er en Sag af overordentlig stor Betydning — ja af saa indgribende Beskaffenhed, at den maa kaldes en virkelig Samfundsfag. Statistist Tabclvccrk for 1869-93 oplyser saaledes bl. a., at vort lille Land i nævnte Periode har forøget sin Indførsel af udenlandste Klædningsstykker fra respektive 5 5,142 til 3 7 6,601 Pund, altsaa med henimod Syv Hundrede Procent, paa samme Tid som Folkemængden kun steg 1 Procent pr. Äar. — Disse Tal turde bære talende for det ønskelige i at bevare denne Industri for vore egne Syere, især da ben udsvet som Husflid bil komme den store Masse af saavel Arbejderklassens som Middcl- klassens Hjem til gode, ligesom Varerne herved som Regel vilde blive fremstillede i god Harmoni med vor Nations Tradition, nemlig langt niere solide og velsiddende, hvad langt fra er Tilfældet med de fra Udlandet inbførtc, fabrikmcessig fremstillede Beklcedniugs- arbejder, soiu i Almindelighed ere Klæder kun af Navn og ikke af Gavn. Dette har sin væsentlige Grund deri, at Udlandet, med sine ubegreenjebe Afscet- ningskilder og sit store Arbejderproletariat, er i Stand til at anlægge endog meget betydelige SpecialfabrMr, og da disse Virksomheders Hovedopgave altid er Masse- produktion og deraf folgende Overproduktion, mcb den styrst mulige Billighed som eneste Maal og Maalestok, er det indlysende, at Varernes Fuldkommenhed kun er tilsyneladende, og den trostyldige Kober eller Forbruger bliver saa godt som altid bedraget med saadanne