Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
Manufakturvarer.
Bilag 39.
Nute o. L, medens vort Rebslagerhaandværk paa Grund af den ældre Haandspindings-
maade er npdsaget til at anvende prima Raastoffer. Nogen umiddelbar Sammenligning
lader sig derfor heller ikke opstille med Hensyn til Priserne, idet vore Rebslagere, der jo
paa Fvrhaand erc tvungne til at benytte virkelig gode Materialer, anse en forsvarlig og
samvittighedsfuld Udførelse af Arbejdet som det, der i Længden er i alle Parters velforstaaede
Interesse. Prisen paa det hjemlige Arbejde stiller sig derfor betydelig hpjere, men Kvali-
teten er saa meget bedre, at man tør vel sige, den gamle Regel gælder her: at den dyre
Vare i Virkeligheden er den billigste. Rebslager-Haandværket og -Industrien herhjemme
man derfor kunne stille berettiget Krav paa en passende Toldbeskyttelse saa meget mere
som beit store Overproduktion, der fra Udlandet kastes ind paa vort Marked, har bragt
navnlig vort mindre Haandværk i en meget kummerfuld Stilling. Oven i Kpbet kommer en
betydelig Del nf den bestaaende Toldbeskyttelse slet ikke vort Haandvcerk til gode, idet
ethvert til Udlandet klareret Skib er i Stand til at forsyne sig med Tovværk fra de her-
værende Frilagere. — Dette Fag ser derfor kun sin Redning i en Forpgelse af Told-
beskyttelsen i Lighed med de Lande, der staa os nærmest.
En ftørre Toldbeskyttelse vilde ikke blot i hpj Grad fremhjcelpe bc mange
mindre Virksomheder rundt i Landet — der derved ville sættes i Stand til at genoptage
Tilvirkninger, som det i det senere Aar har været umuligt at fortsætte lued (L Eks.
Grimer, Gjorder, Bomuldstove), — men ogsaa stptte de Anstrengelser, der gpres for at
indfyre Sejlgarnsfabrikationen som Industri her i Landet. Denne Industri, der vil faa
en ikke ringe Betydning — de to Sejlgarnsspinderier, der findes her i Landet, ville om
kort Tid beskæftige 100 å 150 Arbejdere, hovedsagelig kvindelige — vil i hpj Grad træuge
tit Støtte ikke alene paa Grund af den forøgebe Konkurrence, som kan forventes fra
Udlandet, der sikkert ml gøre alt, hvad der staar i dets Magt for, selv med et
øjeblikkeligt Tab, nt knuse denne nye danske Industri, men ogsaa pan Grund af de Van-
skeligheder, der opstaa, naar en ny Industri skal skabes, hvori Udlandet har Generationers
Forspring.
Prisen paa Raavareu: Hamp var vel i Aaret 1860 3 å 3x/2 Kr. hpjere pr. %
Pund end i 1895, men her gælder noget lignende som ovenfor: tager man den store Forskel
paa Hampens Kvalitet den Gang og nn i Betragtning, vil Prisen i Virkeligheden stille
sig hojere i 1895 end i 1860.
I Sverrig er Toldbeskyttelsen saaledes:
For Tovværk______________ 10 A. pr. Kilo = 5 0, pr. Pd.
— Sejlgarn, ufarvet_____ 20 — — =10 — —
— do. farvet______ 40 — — == 20 — —
og i Tyskland, hvorfra Størstedelen af det Sejl- og Bindegarn, der bruges her i Landet,
indfyres, er Tolden:
For Tovværk______ Mk. 10 pr. 100 Kilo == 4,5 0. pr. Pd.
— Sejlgarn_____ — 24 — = 10,0 — —
hvorimod Tolden hos os kun belpber sig til:
Tovværk, Pos. 243_______________________________________ 1 Sk. pr. Pd. --- 2,1 O. pr. Pd.
Sejl- og Bindegarn nf og under 1 Linie ufarvet, Pos. 140 3 — — ----- 6,25 — —
farvet, Pos. 141 8 — — = 16,7 — —
Vor bestaaende Toldlovgivuing frembyder tillige den Anomali, at en Line eller
Snor, der er sammenslaaet af Sejlgarn under 1 Lillies Tykkelse, beskyttes mindre end det
enkelte Sejlgarn, samt at Tolden paa ilfarvede Gjorder er 2 Sk. pr. Pd. (Pos. 142)
medens Tolden paa Garnet dertil er 3 Sk. pr. Pd.
I Overensstemmelse med bc af „De danske Rebslagermestres Centralforening"
udtalte ønsker foreslaas derfor folgende ny Tarifering:
________________ ______ ______ _____ _________________