Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

Bilag 3. Drikkevarer. 6 tægten nmatte være i Stand til at træffe Foranstaltninger til at forbyde Jndfprsel af Mælk fra Sverrig og ikke blot saaledes, at det rammer enkelte Steder, men stprre Lundomraader. I denne Anledning Undlader Sundhedskommissionen ikke tjenstligst at meddele, at der ikke haves Hjemmel i Sundhedsvedtægten til at udstede et Forbud som det Mskede. P. K. V. undert.: Engen Petersen. Forhandlinger om svensk Mlvlk. I November 1891 henvendte Justitsraad Josephsen, Grosserer Jensen ug Proprietær Thierry sig mcb Anmodning til Kjøbenhavns Amts Landboforening om at stptte et Andra- gende til Regering og Rigsdag om Forbud mod svensk Mælk og at fan Sagen forelagt for „de samvirkende Landboforeninger." Landboforeningens Formand, Etatsraad Valentiner, svarede den 14de November s. A., at den skulde blive forelagt Bestyrelsen, men at den ikke krmde bringes for „de sam- virkende Landboforeninger", da der kun maatte behandles Spprgsmcial af aktuel Interesse, og da Andragendet maatte forudsætte en Wndrmg af Toldloven, og denne ikke var fore- staaeude, kunde den ikke kaldes aktuel. Josephsen svarer den 28de Marts, at dette er en Misforstaaelse af Andragendet, der Msker et Forbud ad en anden Vej end gennem Toldloven. Ved Foraarsbestyrelsesmodct 1892 kommer Sagen for, og det bestemmes at tilbyde de tre Herrer Medvirkning ved Udarbejdelse af et Andragende til Justitsministeriet, da man formener, at Sagen snarest lader sig ordne ad administrativ Vej, og den nyvalgte Formand, Kaptajn I. C. la Cour, træder i Forhandling med bc tre Herrer deroms og udkaster en Skrivelse, hvori det svenske Mælks Mislighed pnavises for Sundhedens Skyld (Justitsmini- steriet), for Smittefaren for vore Svin (Indenrigsministeriet) og for Afsavn nf Toldindtægt ved Ostefabrikation af Mælken (Finansministeriet). I April 1892 henvende vi os til Departementschef Ricard og aflevere Andra- gendet fra de tre Herrer, som la Cour, som Landboforeningens Formand, introducerer til ham, og anbefaler deres Andragende. ' Den 9de Mai 1892 svarer Justitsministeriet, at det ikke selv kan gøre noget ved Sagen, men at den meddeler den dels til Kjøbenhavns Sundhedskommission, der kan for- byde Tilførslen saavel fra Udland som Indland, naar den finder, at Forholdene kræve et saadant Forbud, og at det har sendt Genparter deraf til Indenrigsministeriet og Finans- ministeriet. Den 29de Juni 1892 svarer Indenrigsministeriet, at det efter indhentet Erklæring fra det veterinære Simdhedsraad num meddeles: „at der ikke af veterinære Hensyn i alt Fald for Tiden findes Grund til at udstede Forbud mod den omhandlede Jndfprsel." I Juli 1892 henvender Kaptajn la Cour sig til Stadslægen for at erfare Sund- hedskommissionens Erklæring i Sagen, men faar det Svar, at den ikke finder tilstrækkelig Anledning til at udstede Forbud, .