Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

207 Manufakturvarer. Bilag 50. Samfundets Tab. Hvis uu disse Kr. 72,000 fra Statskassen bleve oberførte til Fabrikkens Ejere, san vilde der ved denne Omflytning ske en Uretfærdighed mod Skatteyderne, men Pengene vilde dog under en eller anden Form komme Omsætningen til gode. Kan det derimod bevises, at Størsteparten af de Kr. 72,000 g aar tabt i abnormt hsjc Driftsomkostninger, der ikke komme noget Menneske til gode, saa lider Samfundet ct Tab af nøjagtig samme Størrelse som det unyttig spildte Belsb. Arbejdernes Tab. Dette Tab kan opgpres paa tre Mnader: 1) Man kan enten gaa ud fra, nt Staten faar de Kr. 72,000 gennem Tolden, og at Pengene fra Statskassen gaa ud igen i Omsætningen til Dcckniilg nf ct tilsvarende Beløb af Statshusholdningens Udgifter. Regner man, at Halvdelen gnnr med til Em- bedsmandslsnninger, Forrentning nf Statsgælden, Tilskild til Militærudgifter, Skole- væsen etc. etc., medens dm anden Halvdel: Kr. 36,000, direkte eller indirekte gennem offentligt eller privat Arbejde udbetales i Arbejdsløn (Embedsmænd og Officerer bidrage jo gennem deres private Indkøb ogsaa til Beskæftigelse af Arbejdere), saa stiller Regne- stykket sig paa folgende Maade: For Kr. 36,000 vilde 36 Mcrnd og Kvinder kunne lönnes med Kr 1,000 hver og faa Arbejde hele Aaret rundt. 2) Eller man kan gaa ud fra, at den toldbeskyttede Industri sluger de Kr. 72,000. I det her foreliggende Tilfælde lønner denne Industri 23 Mcend, Kvinder og Bsrn med gennemsnitlig Kr. 900 hver om Aaret. Selv om man tager ethvert rimeligt Hensyn til et indirekte ekstra Plus for Arbejderne gennem Arbejdsgivernes Fortjeneste, ikke fuldt udnyttet Toldbeskyttelse paa Grund af Konkurrence etc. etc., saa giver dog det foro gaaende Driftsregnskab uimodsigelige Beviser for, at Arbejderne vilde have finnet sig langt bedre ved, at de Kr. 72,000 i Form af Told vare gaaede ind i Statskassen. 3) Endelig kan man gaa ud fra den Forudsætning, at de Kr. 72,000 gennem Toldfrihed havde fetaet Lov til at forblive i Forbrugernes Lommer til egen fri Dis- position. Gennem Jndksb af Klæder, Sko, Hatte, Mpbler og andre Industriprodukter vilde da Forbrugerne med dette Belpb kunne have givet Beskæftigelse til 80 Arbejdere med en aartig Gmnemsnitslpn af Kr. 900. Facit. Det danste Arbejdersamfund vinder ved denne toldbestyttede Fabriks Drift Arbejde for nogle og tyve Mcend og Kvinder. Det er denne synlige Arbejdsstyrke, der i det her foreliggende som i alle lignende Tilfælde föres frem som Bevis for Toldbeskyt- telsens Gavnlighed. Men det danste Samfund taber ved ben samme Fabriks Drift et Belob, der, an- vendt fuldt ud til Fordel for Arbejderne, vilde knnne give 80 Mcend og Kvinder Be- skæftigelse hele Aaret rundt. Hvis Arbejdernes Vinding og Tab opgores paa Grundlag af disse Tal, stnar der en Binding af 23 mod et Tab af 80. Men selv om man under skyldige Hensyn til mange forskellige samvirkende Aarsager reducerer Vindingen til omtrent det halve, kommer man endda til den bedrøvelige Slutning, at Toldbeskyttelsen for disse tre Gardinvceve beskæftiger en. 20 men leddiggsr ca. 40 Arbejdere. Hvis samtlige toldbestyttede Fabrikkers Driftsregnstab blev opgjort samfltnds- mæssig efter ben her anvendte, korrekte Fremgangsmaade, vilde mange af de Argumenter, der nu Under højrøstet Henvisning til det nationale Arbejdes berettigede Krav blive frem- fprte i Favpr af Toldbeskyttelsen, falde fladt til Jorden.