Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 512 Forrige Næste
Bilag 63. Metaller. 290 I Anledning nf Toldkommissionens meget ærede Skrivelse af Site f. M. skal jeg herved forspgc at besvare de i Niddet den 29de s. M. stillede Spprgsmaal saa godt, som jeg formaar efter den korte Tid, der er bleven hertil. Flere af dem er jeg aldeles ude af Stand til at give Svar paa. Med Hensyn til Betydningen af Hjælpestoftolden og dens Indflydelse paa Vareprisen, da mna det siges, at den er forholdsvis mindre indgribende for Metalindustrien. Hos Aktie- selskabet Koefoed & Hauberg kan den gennemsnitlige Toldbyrde ansættes til at vcere ca. 1 pCt. af Omsætningen; da imidlertid Netto-Fortjenesten næppe i Gennemsnit naar op over 10 pCt. af Omsætningen, belpber Toldbyrden sig saaledes til omtrent Vi o af Netto-Fortjenesten. Men jeg kan tilføje, at hos Koefoed & Hauberg er Materialforbruget forholdsvis ringe i Scuumen- ligning med Omsætningsværdien. Der er Fabrikker, hvor Forbruget er langt Were bande i Vægt og i Værdi paa samme Tid, som Netto-Fortjenesten langt fra naar til 10 pCt. af Omsætningen. I mange af dem maa Hjcelpestoftolden antagelig beløbe sig til langt mere end Vi o af Netto-Fortjenesten, hvad der selvfølgelig griber hemmende ind i erlhver Bedrift, særlig de eksporterende. Arbejdslønnens Stprrelse i Danmark, Sverrig og Tyskland kan jeg intet meddele om ub otier, hvad man lejlighedsvis erfarer; det cr et rent statistisk Spprgsmaal, der ligger mig fjernt. Alt, hvad jeg kan sige, er, at svenske Arbejdere for mig have opgivet DaglMnen og Fortjenesten til at vcere betydeligt Were her end i Sverig. Det samme gælder for Tyskland, navnlig for Kul- og Jcerndistrikterne; medens vi i vor Forretning have adskillige Maskinarbejdere og Montprer, der tjene 2,000—2,200 Kr. aarlig, faar man saavel af de tyske Arbejdere, der forbigaaende arbejde her, som af Principalerne, man floor i Forbindelse med, det bestemte Indtryk, at Lpnninger paa 3-4 Mark om Dagen ere de almindelige og 5 Mark Undtagelserne. Prisbevcegelsen har i de sidste 20 Aar ti æret afgjort nedadgaaende. Fra min egen Virksomhed kan jeg saaledes nævne, at i Centrifuger ere Priserne til den samme Repræsentant fra 1889 gaaedc ned for de samme 3 Maskiner fra 760 Kr. til 460 Kr., fra 580 Kr. til 360 Kr. og fra 460 Kr. til 270 Kr. Dampkedler er gaaet mindst 20 pCt. ned. Jcernstpbegods — navnlig mindre „Kllnststpbegods" — er for mange Artikler ogsaa gaaet overordentlig ned. Ting, der for 20 Aar siden betaltes med 25-35 0. pr. Pd., leveres nu for 6 å 10 0. pr. Pd-, fordi de fremstilles maskinmcessig ved Arbejdskraft uden nogen som helst Fagdannelse. Saadant „Knnststpbegods" som raa Spyttebakker levere vi f. Eks. til 6 0. pr. Pd.