Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

Bilag 9. Frugter. 20 Vindruer ere medtagne her for FMstomdigheds Skyld, men disse Tal kunne ikke tillægges nogen Betydning. Den langt overvejende Del nf de til denne Kategori hprende Jmportartikler er nemlig de bekendte grønne, tykskallede Druer, der scrlges som Konfekt af Urtekræmmerne, og er altsna en qanskc anden Vare end Gartnerens Vmdriler. Det er selvfølgelig kun Vindruer af sidstnævnte Kategori, der i denne Forbindelse har Interesse, men out Indførselen heraf er i Tiltagen eller Aftagen, kunile Tallene intet oplyse om. Alle andre Frugter. Til denne Toldposition henregnes en stor Mængde meget Uensartede Frugtstags lige fra Ananas til Hyben, fra Fersken til Enebær, inen Hovedmassen og det, som afsætter sig tydeligst Spor i Tallene for denne Position, er Kirsebær, Blommer, Ribs og Tyttebær. Man lægger Mærke til, at det er ret betydelige Kvanta, ber indfpres heraf. Forbruget har været i stærk Tiltagen, inen Produktionen er ikke stegen i samme Grad, og Importen viser der- for nogen Stigning. Knn i det sidste Seksaar er der atter en lille Nedgang i Importen, rimeligvis paa Grnnd af den store Mængde Ribs, der blev plantet for en halv Snes Aar siden med en forventet Eksport for Øje, hvad ber har foranlediget en stærk Overproduktion cif Ribs herhjemme de feuere Aar, idet det nemlig viste sig umuligt at eksportere denne Vare. Træer, Buske og andre Planter samt Blomsterlog og Knolde. Som man vil se, vise Tallene for denne Position en ret betydelig Stigning. For en Del skyldes dette, at Blomsterlpg indfpres efter stadig ftørre Omfang, men ogsaa af Planter er Indførselen i Stigning. Fpr vi forlade disse statistiske Tal for Indførselen, skulle vi kun bringe i Erindring, at nnar vi ovenfor anførte, at man vilde ledes paa Vildspor, naar man blindt hen holdt sig til Tallene alene, saa var Tanken dermed ikke alene, hvad der nys er fremdraget ved Omtalen af de enkelte Positioner, men tillige at der ogsaa maa tages Hensyn til de Værdier, som Tallene repræsentere. Vi skulle nærmere belyse dette ved et Eksempel: Af Hvidkaal har der i Scksaaret 1889 til 94 gennemsnitlig været udfprt til Amerika 23,080 Centner*) og i en gros Handelen er Salgsprisen kun cn. 1 Kr. pr. Centner; der har maaske nf afskaarne Blomster ikke oæret indfprt flere Pund, end ber er indfort Centner af Hvidkaal, men alligevel er det selvfølgelig langt ftørre Kapitaler, ber er gnact ild af Laudet for de meget dyre afskaarne Blomster end de ca. 23,000 Kr., der er gnact ind i Landet for Hvidkaalen. Historifle Gennem en lang Aarrcekke har Gartnerne følt Trykket af den for deres Data vedrp- Bedrift saa skæbnesvangre Toldlov af 1863. Allerede i Rigsdagssamlinqen l'enbae 1871- 72, altsaa kun 8 Aar efter Toldlovens Vedtagelse, blev der af lNHcmdcls- gartnere i og omkring Kjpbenhavn indgivet Andragende om cu ftørre Told paa produkter. Havesager. I Februar 1884 vedtog en Forsamling af 200 Handelsgartnere fra Kjpbenhavn og Provinserne en Adresse om Beskyttelsestold, og efter at være underskreven af næsten alle Landets Handelsgartnere og flere havedyrkende Land- mænd blev den indgiven til Regeringen i Efteraaret 1884. I Anledning af et af Finansministeriet i 1886 fremsat Toldlovforslag om en midlertidig Beskyttelse for enkelte Landbrugsprodukter skete der en fornyet Henvendelse til Lovgwnmgs- *) 23,000 Centner Hvidkaal er ikke mere, end der kan avles paa omtrent 40 Tdr. L., og der- er derfor ikke nogen Grund til at tillægge denne Eksport den Betydning, som der i den senere Tid fra forskellig Side har været Tilbøjelighed til.