Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 71.
Metaller.
314
For voksne mandlige Arbejdere cr den laveste Timelon 22 O., den hpjeste 50 O.
De fleste arbejde dog paa Akkord og fortjene derved fra 30 tit 60 L>. Pr. Time. Drenge,
som komme paa Fabrikken straks efter Konfirmationen, erholde fprste Aar 3 Kr. om Ugen
andet — 41/ 2 — - — ,
og bc folgende 3 Aar have de saa vidt muligt Akkord, hvorved de fortjene, eftersom de crc
flinke, 6 å 12 Kr. om Ugen (Formanden paa en af Fabrikkens Afdelinger har været der,
fra han var 14 Aar). , __
Nnar Kvinderne have været paa Fabrikken i eet Aar, betales bc med 8 a 10 Kr.
om Ugen.
At jeg er kommen saa vidt med Hensyn til Fabrikkens Storrelse vg Drift, maa jeg
or en stor Del tilstrive den gode og stadige Hjælp, jeg har haft af begge mine Spnner,
og den udmærket gode Arbejdsstyrke, det er lykkedes mig nt opdrage og knytte til Fabrikken,
snavel af Haandvcerkere som af Arbejdere her fra Byen og dens Omegn. _ Flere nf mine
Arbejdere have bæret hos mig fra Fabrikkens Oprettelse og fra dens forste Tilblivelses-
aar, og jeg kan ikke forlade dette Punkt uden at fremhæve den Glæde, det er mig at ar-
bejde sammen med dem og iagttage ben Flid og Stier, hvormed bc ni bcjbc i bcicå ^gon
og Fabrikkens Interesse.
Jeg skal i saa Henseende i korte Trcek, idet en ubførUg Redegørelse vilde føre for
vidt, skitsere Forholdet mellem mig og Fabrikkens Arbejdere.
Jeg cr ikke Medlem af noget Fabrikant- eller Arbejdsgiversamfund, og kun ganske
faa af mine Arbejdere crc Medlemmer af noget Forbund eller Fagforening, hvilket For-
hold har vist sig meget heldigt for begge Parter. Der har da heller ikke nogen Sinde i
min Fabrik funbct Arbejdsnedlceggelse eller Strejke af nogen Art Sted, ej heller blot
noget Tillob hertil.
Jeg har stedse overladt mine Arbejdere selv at tage Bestemmelse om Udvvelse as
deres politiste eller kommunale Rettigheder og har i det hele tilstræbt at gøre dem selv-
stændige. Kun over for Misbrug af spiritupse Drikke har jeg selvfølgelig maattet stride
ind, og maa jeg beklage omtrent narlig nt mncitte afskedige enkelte Arbejdere nf denne
Grund; thi der fan, navnlig i Stöbertet, meget let ske Ulykker, netår en Arbejder ei be-
ruset under Støbningen. ,
(I denne Forbindelse maa det bære mig tilladt at gribe Lejligheden til nt beklage
den ganske ringe Beskatning, der her i Landet finbe§ paa Brændevin, soerlig da en langt
højere Told har vist sig at have gavnlige Virkninger i Norge-Sverrig).
13 af mine Arbejdere crc Husejere her i Komumnen, og deres Bestræbelser i
denne Retning have fundet og ville vedblivende sinde (Støtte hos mig.
Angaaende Konkurrencen tillader jeg mig at oplyse:
Indtil omkring Aaret 1880 dominerede de tyske Fabrikanter fuldstændig hele
Markedet for Lamper. .
Efter ben Tid er der, saa vidt mig befenbt, i alle europæiske Lande opflånet
Støberier, der have gjort Lamper ti( deres Special-Artikkel, hvorfor de tyske Fabrikanter
vedblivende have nedsat deres Priser for ikke at tabe alle deres udmlandste Kunder. Det
stsrste Stoberi as Lamper findes i Berlin, og dette har afsluttet Overenskomst med Gros-
sererne i denne By, hvorefter Stöbertet ikke man sælge til andre end til ncevnte Gros-
serere. I Foraaret 1894 begyndte imidlertid en af Grossererne i Berlin at kvbe store
Partier Lamper frei (Støberier uden for Berlin, hvilket bevirkede, at Priserne pderligete