Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
319
Metaller.
Bilag 72.
indvende, at en blank Kobbertraad uden Isolation, som ogsaa kan anvendes til elektrisk
Ledning, efter ovenstaaende vil bære uden Karakter. Men en blank Kobbertraad kan
vel heller ikke ved cn Toldbehandling karakteriseres som elektrisk Ledning, idet der inden
for Teknikken kan findes saa mange andre Anvendelser for Kobbertraad, som intet har med
Elektricitet at gøre.
Da det for vvrigt maa tages i Betragtning, at der ved enhver Fabrikation er et
ikke ringe Spild, som der ogsaa maa betales Told af, kan man godt sige, at ethvert af de
Raastvffer, som benyttes til Fremstilling as elektriske Ledninger her i Landet, er hojere be-
skattet efter den nugældende Toldlov end det færdige Produkt.
At angive noget bestemt om det indbyrdes Vægtforhold mellem Raastofferne i en
elektrisk Ledning vil blive for vidtløftigt her, da der alene paa Nordisk Kabelfabrik for-
færdiges mellem 3 og 400 forskellige Sorter Ledning. Det skal tun bemærkes, at Isola-
tionen paa en Ledning ofte vejer mere end selve Ledningstraaden, og nt Gummi inbgaar
som en væsentlig Bestanddel i det langt overvejende Antal Ledninger, med Undtagelse nf
Lynaflederkabler, som kun bestaa af sammensnoer blank Kobbertraad og vel nærmest bør
fortoldes i samme Forhold til usnoet Kobbertraad som Staaltob til Stnaltraad. I et
væsentligt Antal Ledninger indgaar Silke som ydre Bespinding, hovedsagelig af luksuripse
Hensyn, men i enkelte Tilfælde dog ogsaa, forbi det i Forhold til ben Plads, det indtager,
yder en fortrinlig Isolation. Som det allerede er blevet fremhævet, vare Priserne for
elektriske Ledninger ved Fabrikkens Oprettelse saa gode, at den negative Toldbeskyttelse da
ikke i nogen afgørende Grad lagde Hindringer i Vejen for Fabrikken. Dette Forhold
har imidlertid efterhaanden uhyre meget forandret sig. Efter at den danske Fabrik
stadig i ftørre og større Udstrækning gjorde sig gældende paa det hjemlige Marked,
trykkedes Priserne længere og længere ned af ftørre tyske Fabrikker, saaledes cit endog en
Del af Virksomheden ved Forfcerdigelsc af Sideledninger har maattet indstilles og
Mastiner sælges mcb stort Tab til ©tierrig. I, saadanne Ledninger er der ofte 25 pCt.
Silke (efter Vægt), og det vil let kunne tudses, nt cn skarp Konkurrence her er umulig
med de nugældende Toldsatser.
Samtidig stal her bemærkes, at Fabrikken allerede i jde to fyrste Aar nf sin
Levetid erhvervede sig et ikke ubetydeligt Marked for sine Fabrikata i Norge og Sverrig,
idet Generaldirektoratet for Skattevæsenet her bewilligst ydede sin (Støtte ved at tilstaa
Fabrikken Toldgodtgsrelse paa Kobber efter at bære indfort og forarbejdet her.
Jluidlertid har Nordisk Kabelfabrik igen mistet fin mcb store Vanskeligheder er-
hvervede Forretning i Sverrig, idet cn lignende Fabrik anlagdes der, og dens Fahrikata
da meget hurtig efter beskyttedes med en Told af indtil 70 pCt. (1 Kr. pr. Kg.) af Varens
-Salgsværdi.
Nordisk Kabelfabrik beskæftiger, mcb en nådig Omsætning i 1894 af ca. 125,000
Kroner, gennemsnitlig 20 Mennesker, og kan det her anføres, at Værdien af de Raastoffer,
som anvendes ved Fabrikationen, udgsr omtrent 55 pCt. af Omsætningens Værdi, medens
altsaa be andre 45 pCt. bed indenlandsk Tilvirkning forblive i Landet. Fabrikken har Ar-
bejdsmaskiner til cn Værdi af ca. 35,000 Kroner indstallerede i sin egen Ejendom Nycs-
gade 105 0., og tjener til Belysning af Forholdene, at der fra udenlandske Fabrikker
indfpres Ledninger, som under gunstigere Toldforhold ligc saa godt finibe fremstilles her i
Laudet, til cn Vcerdi as ca. 1 Million Kroner p. a.
Over for cn Anskuelse, som ofte er bleven udtalt, og som maaske deles af de fleste
ilden specielt Kendskab til Fabrikation af elektriske Ledninger, at cn saadan Fabrikation i
Danmark er Unaturlig join Fvlge af Landets Mangel af Raastoffer, bemærkes, nt intet
Land i nogen særlig Grad ved bcimc Industri har Betingelser fremfor det andet, da Raa-
ftofferue ikke sindes samlede paa noget enkelt Sted, men man tages fra saa vidt forskellige
ProdUktionssteder som: Amerika (rent Kobber), Manchester (Bomuld), Japan (Plantevoks),