Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

IP Bilag 9. Frugter. 22 KransegrMt som Mahonia, Thuja o. l. For det førstnævntes Vedkommende kan Tolden ikke sættes lavere end 2 Kr. pr. Pd., da det kun er lidet vejende og for- holdsvis dyre Artikler. Adiantnm koster saaledes 12 til 15 Kr. pr. Pd., og man vil derfor let forstaa, at belastes det fine KransegrMt kun med en lille Toldafgift, kunde Indførselen heraf lige san godt være fri. For det simplere KransegrMt fmii)c Tolden godt vcere lavere, men da Toldembedsmcrndene ville have Vanske- lighed ved at skelne mellem disse to Kategorier, er det nødvendigt at have samme Told for alle afskaarne Grene og Blade.' At lade det finere KransegrMt være det bestemmende med Hensyn til Toldsatsens Stprrelse, er der heller ingen An- ledning til at vcere betænkelig ved, thi af det simplere KransegrMt kan der med Let- hed produceres tilstrækkelig herhjemme til at dcekke Forbruget, det er nemlig cu Bare, som, da den kun fordrer Frilandskultur, kan leveres meget billigt, og Tolden vil derfor ikke faa nogen kendelig Indflydelse paa det simplere Kransegrpnts Salgspris, som vil holdes nede ved den indbyrdes Konkurrence mellem de hjem- lige Producenter. Vindruer og Jordbcrr. (I Henhold til Lov af 1863, Position 73, er førstnævnte ansat til 7 Sk. pr. Pd., sidstnævnte — Position 74 — til Sk. pr. Pd.; efter Landstingets Lovforslag af 1890 Position 37 er begge ansat til 25 Are pr. Pd.) For disse Toldobjekter mene Gartnerne ikke Tolden kan sættes lavere end til 50 Øre pr. Pd. For Bindruer, der ere lidet vejende i Forhold til Værdien, vil en Told mindre end 50 Are pr. Pd. ikke vise nogen synderlig Virkning. Hvis man maatte befrygte, at en saadan Told altfor uforholdsmæssigt vilde fordyre tic ovenfor omtalte af Urtekræmmere og Delikatessehandlere forhandlede grønne, tykskallede Vindruer, kunde der fra Havebrugets Side gaas med til, at grønne Vindruer blev sat til en Told af 25 Øre pr. Pd., naar blaa Vindruer blev be- lastet med 50 Øre pr. Pd. For Jordbær spiller Tolden kun en Rolle i de tre til fire Uger, før de danske Frilandsjordbcer komme i Handelen, idet Importen til dcn Tid standser af sig selv. Da imidlertid Fremskaffelse af modne danske Jordbær i disse tre til fire Uger udkræver Anvendelse af kunstig Varme og Dyrkning under Glas, kan der fim gennem Told skaffes Producenten herhjemme Ligestilling med Gartneren i Mellemtyskland, hvorfra de fleste indfprte Jordbær komme. Da Prisen i den nævnte Periode er 1 å 2 Kr. pr. Pd. bliver en Told under 50 Øre ikke nogen effektiv Hjælp for ben indenlandske Produktion. Meloner, Ananas, Fersken og Abrikoser, stifle. (I Henhold til Lov af 1863 Position 74 xk Sk. pr. Pd.; efter Landstingets Toldlovforslag af 1890 Position 37 ansat til 25 Øre pr. Pd.) For disse Toldobjekter er det ikke Tidlig- heden, der er det afgprende. Importen finder Sted under hele de nævnte Frugt- slags respektive Sæson. Naar man fra et Havebrugsstandpunkt maa Mske en Told af 25 Øre pr. Pd. for disse, saa er Begrundelsen herfor den, dels at Salgs- prisen er hpj pr. Pd. paa disse Objekter, hvorfor den nu gældende Toldsats af l/4 Sk. er ganske betydningsløs, og dels de ftørre Produktionsudgifter, fom vort nordlige Klima medfprer ved Frembringelsen af disse stcerkt varmebehpvende Frugtslags. Bnlnodder og Hasselnødder. (I Henhold til Lov af 1863 Position 70 1 Sk. pr. Pd.; Landstingets Toldlovforslag af 1890 Position 36 10 Øre pr. Pd.) Importen af denne Vare foregnar hele Vinteren fra Efteraaret af. Tidligheden er altsa a her det uvæsentlige, men Sydeuropa kan producere en billigere Vare end Danmark, og det danske ikke alene Havebrug, men Jordbrug i det hele taget, er derfor interesseret i cn Told af 10 Øre pr. Pund for disse Objekter. Der fordres