Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 113.
.TMmer og Tree.
432
Af Toldudkastet er udeladt Positionen „Finske Trævarer", hvis Fortoldning nu ud-
fpres efter tidligere traktatmæssig Overenskomst. Skulde denne særlige Fortoldningsmaade
blive ophævet, forudsættes finske Trævarer optagne mellem Trævarer fra andre Produk-
tionssteder.
Af Udkastet til vort Toldforslag er endvidere udeladt de Varer, der henhpre til den
nuværende Toldlovs Positioner 252, 253, 254, ved hvilke den egentlig håndværksmæssige
Tildannelse ubgør den overvejende eller i hvert Fald en meget fremtrædende Del af Værdien,
og som hovedsagelig bestaa af færdige Produkter af Haandvcerk og Industri. Disse Varer
henhpre til Hovedgrupperne: Snedkerarbejde (derunder fræsede og kelede Dprkarme, Paneler,
Lister, færdige Dpre og Vinduer; endvidere hpvlet, plpjet, drejet, kelet, fræset Træ til Mpbler,
Redskaber, Voglle, færdige Mpbeldele og hele Mpbler; endvidere færdige hpvlede Pakkasser
og andre Kasser af Trce, færdige Cigarkasser m. v.j; færdige Træsko, Kapsko og Tpffelbunde';
Bpdkerarbejde (færdige Fade, Tpnder, Fustager, Kar Dunke o. desl.); Redskaber og Hnsge-
raad; Tændstikker; færdigt Snitarbejde saasom Truge, øsekar, Skeer, Tøjklemmer o. desl.
Galanterivarer, Legetpj ni. v. For disse Klasser af Varer maa ben hpjtcercde Kommission
henvises til Oplysninger især fra Haandvcerk og Industri.
Udkastet angaar saaledes udeülkkende Tpmmer og Trce som Raamateriale for Hannd-
vcerk og Industri, dels i fuldkomment raa eller ubearbejdet Form, dels kun saa vidt tildannet
som gunstig for Lagring samt Forsendelsen til og Fordelingen mellem Haandvcrrkets og In-
dustriens forskellige Grene. De enkelte Undtagelser herfra, som ville findes i Udkastet, for-
klares ved Varens Beskaffenhed (f. Eks. uhpvlede Pakkasser m. v.).
Denne faglige Begrænsning og dens Natur har været bestemmende for Udkastets
ledende Princip, idet Forskellen mellem de forskellige Toldsatser for Materiale af samme Op-
rindelse, saavidt muligt, kun udtrykker et passende Vederlag for Svind af enhver Art, for-
aarsaget af den Oparbejdning, .som Varen har været undergiven. Maaske burde dette have
været udtrykt i Forhold til Størrelsen af x og ikke ved et fast Belpb. Af praktiske Grunde
er dog det sidste foretrukket; men kun ved meget ringe Værdier af x vil herved fremkomme
en følelig Beskyttelse for selve det ved Bearbejdningen udfprte Arbejde. Nogen egentlig Be-
skyttelse for det i Oparbejdningen nedlagte Arbejde gennem Forskellen paa de forskellige Po-
sitioners Toldbelpb har altsaa ikke været tilsigtet og vil, naar hver Position tages som Hel-
hed, heller næppe findes i Udkastet. Den Beskyttelse for indenlandske Erhverv, som kunde
blive en Fplge af Tolden paa Sømmer og Trce, tænkes saaledes i Henhold til det valgte
Princip alene at ligge i Grundtaksten x. om hvis Stprrelse vi ikke have udtalt os. At
Grupperingen af forskellige Varer i samme Position imidlertid maa medspre Beskyttelse eller
Tab for enkelte Erhverv er en Selvfplge.
Fplgen heraf er bleven, at vort Udkast i det hele taget kun i ringe Grad afviger
fra de bestaaende Toldforhold eller i ethvert Fald i det vcesenlige kun kommer til at afvige
fra disse i samme Grad, som Grundtaksten x kommer til at afvige fra de nuværende Po-
sitioner 248 og 249.. Det nye, som Udkastet indeholder, bestaar derfor i Hovedsagen kun nf
en mere tidssvarende Fordeling af Varerne i Toldpositioner end den nuværende Toldlovs.
Med Hensyn til to Vareklasser er der dog i Udkastet sket en Undtagelse fra denne Regel,
idet der er foreslaaet samme Told for Eg som for mtbct Lpvtrce og samme Told for klpvct
Gavntræ af Lpvtrcr som for Gavntræ i Kævler. Angaaende Motiverne til disse Afvigelser
fra den nuværende Told skal bemærkes folgende.
At Egen hidtil har været toldfri, skyldes formentlig Hensynet til Trceskibsbyggeriet,
der i tidligere Tid spillede en saa stor Rolle, og af Hensyn til hvilket Staten svgte, saa
meget som muligt, at drage fremmed Eg til Landet, for at bevare vort eget Forraad til
Disposition for Orlogsmarmen og Handelsflaaden. Hele dette Hensyn har nu tabt sin Be-
tydning, og der er næppe nogensomhelst Grund til at stille Egen anderledes i T oldloven end
alle andre Træsorter.