Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

449 Tpmmer og Tree. Bilag 118. lige sig dels med Forarbejdning af al Slags dansk Trce til Redskaber, til Vognbrug, til Haandvcerkssortimenter, til Smprfustager, til Tagspaan, til Stakitter, til Pakkasser o. s. v. o. s. v., hvorved de allerede crc komne vort indenlandske Skovbrug til ikke ringe Nytte, dels og ikke mindst med Forarbejdning af alle Slags Bygningsmaterialier, fornemmelig Genuem- skceriug, HMing og Plpjning af Tpmmer, Planker og Breeder for Kpbmcend og Haand- vcerkere. Alt bette kunde der jo billigvis ikke vcere taget synderligt Hensyn til ved Loven af 1863. Nn ere Forholdene imidlertid anderledes, men alligevel er der ved de ny Lovforslag heller ikke taget Hensyn til den her omhandlede Industri, idet den forestaaende Tarifering kun yder en Ufuldstændig Beskyttelse for nogle Dele af denne Virksomhed, for andre slet ingen. Som ovenfor nævnt, skelnes der i Toldloven kun mellem uforarbejdet og rant ud- skaaret Th miner og Trce paa den ene Side og tildannet Trce paa den anden Side. Naar Træet imidlertid befinder sig paa et Mel lem stadium mellem raat udskaaret i egentlig Forstand og den nitførte Tildannelse, salder det ogsaa ind under den laveste Toldsats eller indgaar toldfrit til Trods for, at det repræsenterer eit stprre Sum as Arbejde gennem i ben ftørre Skæring. Der er saa meget mere Grund til overhovedet at beskatte denne Bearbejdelse, . Træets Skæring, som ogsaa Værdien af Varen derved er ftørre. I mange Tilfælde kan endog SkcerelMnen repræsentere en langt stprre Værdi end selve Træet. Til Eks. skal nævnes, at en Stamme Egetræ, som er 16 Fod lang og 2 Fod i Diameter, indeholder omtrent 50 Kubikfod og har en Værdi, der efter Kvaliteten varierer fra 50—-100 Kroner. Denne Stamme, skaaren i V< Tomme tykke Breeder, danner ca. 1900 Kvadratfod Snitflade å 6 Øre ----- 114 Kr., altsaa mindst lige)aa meget som Træets hpjeste Værdi. For en Stamme Piletræ af samme Stprrelse, skaaren paa samme Maade, udgpr selve Træets Værdi 30—45 Kroner, Skcerelpnnnen 114 Kr., altsaa 3—4 Gange selve Træets Værdi. Denne Værdiforøgelse af Trcect rammes ikke under det nugældende eller foreslaaede Toldsystem, men indgaar ubeskattet, hvorved Staten ingen Told faar, de danske Savværker intet Arbejde, medens Kpberen selvfplgelig alligevel maa betale SkcerelMnen, nemlig til — Udlandet. Det synes derfor kun rimeligt at opstille cit hpjere Toldsats paa Trce, udskaaren til mindre Dimensioner, saaledes at Begrebet, „raat udskaaret" nærmere præciseres til kun at gælde indtil visse Dimensioner. — For Stavetrce af Eg, Bpg, Fyr, Gran og Birk af alle Dimensioner gør sig I særlige Forhold gældende. Af Egetræ kan Landet intet selv producere paa Grund af Skovenes Fattigdom paa Egetrce, og den danske Egs miitbrc gode Egenskaber til deraf at tilvirke Staver. For- bruget er stort. Ved det foreliggende Forslag sættes der Told paa raat udskaaret eller ud- jpaltet Trce under 1" Tykkelse, men dette bpr formentlig ikke gælde for Egestaver, selv under 1" Tykkelse. For Bpgestavers Vedkommende bliver Forholdet et andet, idet jo som bekendt Største- delen af Danmarks Skove bestaa af Bpgetrce. I de senere Aar tilvirkes der her i Landet meget betydelige Kvanta Bpgestaver, navnlig til Smprfustager og det paa to Maader. Dels kpbe Stærenerne rundt omkring i Landet Bpgetrceet i Skovene og forfærdige det til Staver, dels er der nu ikke faa Skove, i hvilke man paa Stedet udklpver Bpgetrce til Staver. Paa denne Maade produceres der nit her i Landet cirka tre Fjerdedele (9 Millioner Staver) af hele Landets aarlige Forbrug (ca. 12 Millioner), medens indtil for faa Aar siden kun en forsvindende Mindrepart af Forbruget blev produceret her. Saafremt Bpge- staver bleve frigivne, vilde dette give Landets Skcererier et Tab af 13 å 14,000 Kr., og et lige saa stort Tab vilde Statskassen have. S