Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

43 Glas. Bilag 14. sna spiller Tolden cn endnu værre Rolle for bc indenlandske Glasværker, forbi Tolden bliver procentvis mindre af Vareværdien, ikke alene fordi Stoffet er mere værdifuldt, men ogsaa fordi de finere Sorter Glas oftere fabrikeres i mindre Tykkelse, dels af Sksnhcds- hensyn (f. Eks. Vinglas) og dels af Nodvendighedshensyn (f. Eks. Lampeglas). Det vilde bog nu næppe bære muligt for Toldvæsenet at have forskellige Tariffer for de forskellige Kvaliteter, da der kræves scerlig Fagdannelse for nt stelne mellem dem. De Fremskridt, som Glasfabrikationen stadig gør, bidrage ogsaa til, nt bc simplere Sorter efter h a and en faa et Udseende, der nærmer sig bc finere Sorters. Eksempelvis kan anfpres, at man tidligere mente at kunne skelne mellem Vi og 11» Krystal ved Glassets Klang, hvad ikke mere lader sig gøre paalideligt, da man nu har Glas med Klang, soul hverken er Vi eller xk Krystal. Forskellen vilde i mange Tilfælde kun kunne paavises gennem Analyser, og af saadanne kunde Klarering jo ikke gpres afhængig i Praksis. ' Det iiuui formodes, at det er Bevidstheden om denne Vanskelighed, som har givet Anledning til, nt man hidtil i Toldtariffen har finnet alle Sorterne i Hartkorn. Der er imidlertid en Maade, paa hvilken man kunde komme Maalet meget nær, nemlig naar man vilde gøre Tariffen afhængig nf Slibningen. I Almindelighed antages det vistnok, nt naar et Glas er slebet, sna meta det komme ind under „finere Sorter", men denne Opfattelse er absolut urigtig. Der findes Slibning pan en Mængde forskellige Glasvarer, som hore til bc simpleste og billigste. Saaledes finder man ofte paa ordinære Husholdningsartikler og paa tekniske Artikler en Kugling i Bunden, d. v. s. cn rund Planslibning, som er anbragt for at udslette bc Spor, som Glasmagerens Vcerktpj har efterladt i Glasset. En Mcengde forskellige Hushold- ningsartikler, ethvert nof jaa tarveligt Lampeglas eller enhver Lampebeholder, har en Af- slibning, som kun har tjent til at bode paa ben Ujævnhed, som er fremkommen ved Bort- sprængningen af det Glas, som ikke horer med til det færdige Glas. Et Glas kan være nf den Beskaffenhed, at Glasmngeren kun kan levere det med snn ru Kanter, nt det er umuligt som Handelsvare, og denne Ruhed maa da fjernes ved Slibning. Alle disse Af- flibninger, som nodvendiggores, fordi Glassnageren ikke altid ebner at bringe Glasset i en anvendelig eller færdig Stand, og som vi gerne skulle illustrere ved Prpver, hvis det onskes, bc kunne ikke betragtes som Forjog paa at smykke Varerne, men kun som noget, der supplerer Glasmagerens Arbejde. Men naar man undtager nogle or binære Lampe- glas, er der eet, som ncesten gennemgaaende er karakteristisk for alle ben Slags Varer, nemlig at der kun er een Afslibning paa dem. Saa snart et Glas derimod er raffineret for at forstpnnes, vil man som Regel altid finde flere Afslibninger. Pan cn sleben Karaffe eller et slebet Drikkeglas eller en sleben Lnksusgenstand af finere Sort vil man saa godt som altid finde flere Slibninger (f. Eks. \ / .), hvilket er ganske naturligt, da det jo kun undtagelsesvis vil være muligt nt skaffe Glasset et forskønnet Udseende ved kun at anvende een Slibning. Hvad der i saa Henseende vilde kunne udrettes med kun een Slibning, vilde snart bære varieret til Grænsen og hverken indenlandske eller udenlandske Værker vilde kunne til- fredsstille Publikums Fordringer ved kun at fremstille Glas med cn sna lidt varieret For- stynnelse. Hensynet til Publikums Fordringer vil som Regel bringe Glasværkerne til at fremstille de raffinerede Glas med flere fra hinanden skilte Slibninger. Det er selvfølgelig ingen Umulighed nt fremstille et endog meget fint Krystalglas aldeles glat uden nogen som helst Slibning, og saadanne findes ogsaa i Handelen, men man behpver blot nt aflægge et Besøg i en hvilken som helst Glashandlerbutik for at overbevise sig om, hvor forsvindende lille Udvalg der vil bære af den Slags Varer. Man har ligeledes i Handelen nogle