Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

— 132 — „Adgangsvei“ og „afgive Plads til Ophængning af Fiskeri- redskaber“, saameget mindre, som det var umuligt i de dyndede Partier, at anlægge Veie, fandt man sig i at er- lægge 5000 Rigsdaler for at fri sig herfor, hvilket skete den ll.Febr. 1873, uden at indlade sig paa at gjøre nogen Bemærkning om, at denne Sum derved egentlig ikke kom Fiskerne, men kun Hartkornseierne tilgode. Da man imidlertid fandt, at Fiskerne ikke ret vel kunde være fornøiet med, at Amtsfattigkassen fik en Godt- gjørelse paa Fiskernes Bekostning samtykkede man i, at der til Bedste for Fisksrne, istedetfor § 7 indsattes den i Koncessionens § 6 indeholdte Bestemmelse. Det var som ovenfor bemærket en frivillig Indrøm- melse, f;om de Koncessionssøgende havde tilsagt Fiskerne under Landvæsenskommissionsmøderne. Allerede paa Grund af Oprindelsen maatte Fortolk- ningen af § 6 dog væsentlig ligge i Aktieselskabets Haand. Selskabet maatte gaa ud fra, at det bedst kunde bedømme naar Seilads, Fiskeri, Optagning af Tang m. m. umulig- gjordes, naar Selskabets Anlæg ikke skulde ødelægges eller ialt Fald lide Skade. Forholdets Natur og Øjemedet med Koncessionen tilsiger, at den udelukkende Raadighed indtræder, ialt Fald efterhaanden, som Arbeiderne skrider frem og Koncessions- haverne derigjennem tager Arealet i Besiddelse og Brug. Men at Forholdene var til Hinder for Andres ukontrollerede Fiskeri saasnart Dæmningen var lukket, Kanaler anlagte og Udpumpning begyndt, Hovedmomenter i den stedfundne Udvikling, kan ikke være tvivlsomt. Skal der være Spor af Mening i Ordene „saalænge saadant efter Forholdene kan finde Sted“ maa Menin- gen absolut være den: saalænge det ikke blot uden Skade men ogsaa uden væsentlig Ulempe kan findeSted. I Henhold til disse Betragtninger henledede Prokurator