Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892
Forfatter: Kr. E. Jørgensen
År: 1892
Forlag: Andr. Schous Bog- & Papirhandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 179
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 1G8
maatte bortfalde og Sluser etc. lukkes, tilsagde Amtsraadet,
at Stykket fra Svinninge til Gislinge skulde blive oprenset
til de fuldk. Dimensioner, saasnart de øvrige Regulerings-
arbeider vare udførte, og at han vilde oppebie Amtsraadets
Bestemmelse om, inden hvilken passende Frist de Sten
skulde borttages, som ligge langs den søndre Side af Ka-
nalen fra Gislinge til Avdebo.
Landinspektør Bentzon erkjendte, at de offentlige Vand-
løb maatte regnes at gaa til Enden af Molerne for Ud-
løbene fra Avdebo og Gundestrup Sluserne, saaledes, at
Lodseierlaget er forpligtet til at vedligeholde disse Udløb
med de nuværende Dimensioner. Til Konstatering af disse
vilde han lade optage Nivellement og tilstille Amtsraadet
det.“
Bekostningen ved de stedfundne Udvidelser har an-
draget den betydelige Sum af 100,000 Kr. fordelt paa 3
Aar. Det havde vistnok ikke været ubilligt om de til-
grændsende Lodseiero vare bievne kjendt pligtige til at
tage Del i disse Omkostninger; ja det er endog forudsat
i Landvæsenskommissionens Udmeldelse af 2den August
1887, vide Sætningen: „samt at tage Bestemmelse
saavel om Reguleringsudgifterne som om de aar-
lige Vedligeholdelses-Omkostningers Fordeling“,
hvormed kan jevnføres Kaptain Hansens Udtalelser i den
af ham til Kommissionen indgivne Beretning, hvori han
har fremhævet „at Lodseierne i Almindelighed ere bievne
bedre stillede efter Tørlægningen end de vare med Stran-
den til Nabo, thi der forefindes nu ved Landkanalen en
regelmæssig og meget lav Sommervandstand, som tillader
Vegetationen at brede sig paa den gamle Strandbred. Det
er ganske vist, at sammen med det lave Somrnervande
følger et høiere Vintervande, som naturlig kan genere
flere af de Lodseiere, der ligger ved den øverste Ende af