Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

— 169 — Kanalerne da jo Vandstanden i disse under Stroingang er hoiest her; men selv disse, som i alle Henseender er uheldigst stillede, have dog Gavn af den lave Sommer- vandstand, og Vintervandstanden kan ikke blive saa høi at den kan genere den Jord, som før Fjordens Tørlægning var Agerland. En anden Sag er, at den lave Sommer- vandstand bringer Lodseierne til at avancere længere ud med Agermarken — til at opdyrke tildligere Engstræk- i inger, og det vil jo ikke altid lykkes.“ Men Lodseierne i Lammefjorden har ogsaa paa dette Punkt maattet dele Skjæbne med Forgængerne i 1besid- delsen af den tørlagte Jord, saa ofte de har haft Lods- eierne paa Fastlandet til Kontraparter, uagtet disse sidst- nævnte har haft de Fordele og fremdeles vil faa Part i de Rigdomme, som Aktionairerne forgæves har lagt ud for at vinde Paa den anden Side bor det staa klart for Lodseierne i Lammefjorden, at for dem er der opnaaet ganske over- ordentlig Meget ved den trufne Ordning, der, for dem, ikke er kjobt for dyrt med de 100,000 Kr. og de bør med Anerkjendelse mindes Landvæsenskommis- sionens og Amtsraadets Værk, der forhaabentlig til de sildigste Tider vil forskaane dem for umotiverede og urimelige Krav fra deres Naboers Side, ikke at tale om, at Udgifterne ved Tørholdelseu i Fremtiden, netop paa Grund af det nu vedtagne System, ville blive betydeligt ringere end forhen. Det bør ogsaa her siges, at Lodseierne til alle Sider ikke med Rette ville kunne beklage sig over, at Afled- ningsforholdene hidtil ikke har været saa gode som de burde være. Paa den Tid, altsaa i 1872, da det gamle System fastsattes ad frivillig Vei, gik Alle -- de daværende tekniske Konsulenter, Land væsenskommissionen og Lods- eierne, saavelsoin Autoriteterne — ud fra, at Systemet