Louis Pasteur
Forfatter: J. G. Ditlevsen
År: 1896
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 92
Med Portræt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
han ikke havde faaet Tid til at vende tilbage til disse
sine første Arbejder, der, som han var overbevist om,
indeholdt Begyndelsen til endnu betydeligere Opdagelser.
At ogsaa hans Lærere og selve det franske Akademi delte
dette hans Syn paa dem, fremgaar tilstrækkelig klart af,
at Meddelelsen om disse Undersøgelser blev optagen i
Akademiets Skrifter, en, i Betragtning af at han dengang
kun var en ung Begynder, usædvanlig Ære; ogsaa raa-
dede en af hans Lærere, hvem de omtalte videnskabelige
Spørgsmaal særlig interesserede, Biot, ham til at fort-
sætte disse Undersøgelser. Der var imidlertid, synes det,
to Omstændigheder, som førte ham ind paa de Forsk-
ninger over Gjæringerne, der skulde udfylde en lang
Række af Aar af hans Liv; den ene, og vel den væsent-
ligste, var, at han netop ved sine krystallographiske Un-
dersøgelser var bleven nødt til at studere enkelte Gjæ-
ringer, f. Ex. den vinsure Kalks og Amyl-Alkoholens,
og derved havde faaet Øjet op for de store Gaader, lier
ventede paa deres Løsning; den anden Omstændighed
var maaske, at han i 1858 blev udnævnt til Lærer ved
Fakultetet i Lille; da denne Egns Hovederhverv er Fa-
brikation af Alkohol, altsaa en Gjæringsindustri, laa det
da i selve hans nye Stillings egen Interesse, at han op-
tog Læren om Gjæringen som Æmne for en Del af sine
Forelæsninger.
II.
Indledende Bemærkninger om Gjæring er og Forraadnelse
— Kemiske Theorier. — Pasteurs Forsøg over og Tydning af Gjæ-
ringen og Forraadnelsen. — Pasteurs Forsøg over og Nægtelse af
Selvdannelsen. — Rénkulturer af Mikrober. — Betydningen af
Pasteurs Undersøgelser for en Række forskjellige tekniske og
videnskabelige Fag.
Naar man i al Almindelighed taler om Gjæring og
F orraadnelse, tænker enhver Lægmand ved Gjæring paa
Mæskens Gjæring til Brændevin, Ølurtens Gjæring til 01
1*