Louis Pasteur

21 Betydning netop for Landbruget, er forholdsvis den hidtil mindst fremmede Del; men Læserne af dette Tidsskrift ville dog være bekjendte med de fleste hidtil indvundne Resultater1); hele Læren om Gjødningen og dens Virksomhed er i Grunden kun en simpel Anven- delse af Pasteurs Opdagelser; herhen hører ogsaa den saakaldte Nitrifikation i Jordbunden, om hvilken Schlösing og Miintz i 1877 paaviste, at den skyldes visse Mikrober i Jorden, ved hvis Livsvirksomhed Ammoniaken iltes til Kvælstofilter. Winogradsky har senere lært os at rendyrke disse Mikrober og at kjende deres Livsvirksomhed nærmere. En anden Gren af Landvæsenet, Mejeriet, er ligeledes væsentlig i Gjæld til Pasteur for sin senere store Udvikling; ogsaa her har Pasteurisationen havt stor praktisk Betydriing. Ved disse og mange flere Under- søgelser blev det efterhaanden slaaet fast, at Mikroberne ere bogstavelig allestedsnærværende paa Jordens Over- flade, og al de danne det store Mellemled, ved hvilket de døde Rester af de levende Væsener opløses og i simple Forbindelser vende tilbage til Stoffernes Kredsløb. Men Pasteur skulde opleve at se endnu videre gaaende Frugter af sine Gjæringsundersøgelser: Lige siden 1865 havde den berømte skotske Læge, Lister i Edinburgh, fulgt Pasteurs Gjæringsundersøgelser i det Haab af dem at kunne drage Nytte for sine Syge; han var Kirurg, og det var ham især om at gjøre at finde en Methode, hvorved han kunde forebygge de saa- kaldte Saarinfektioner eller Hospitalssygdomme; disse vise sig ved, at der fra ydre Saar, hvad enten de skyldes tilfældige Beskadigelser eller ere tilsigtede ved Operationer, udvikler sig betændelseslignende Tilfælde, der ofte kunne stige til livsfarlige »Blodforgiftninger«. I den Tanke, at disse Sygdomme kunde foraarsages af Mikrober, der med Luftens Støv kom ind i Saarene, ud- tænkte Lister nu sin berømte antiseptiske Behand- ling. hvis Methode tilsigtede en Forebyggelse af, at ’) se dette Tidsskr. 5te R., Bd. 2. 1883. S. 201.