Louis Pasteur

23 III. Pasteurs Undersøgelser om Silkeormenes Sygdomme. Alm. Bemærkninger om Silkeavlen. — Sygdommen la Pébrine. — Syg- dommen la Flacherie. I det Foregaaende er der, om end i al Korthed, gjort Rede for Hovedtrækkene i og det væsentlige Ud- bytte af Pasteurs Gjæringsundersøgelser; jeg berørte i den indledende Oversigt over Pasteurs Arbejder, at Gjæringsundersøgelserne led en delvis Afbrydelse inden de afsluttedes; Sammenhængen hermed er følgende: I en Række af Aar var Sydfrankrigs Silkeavl bleven mere og mere truet af Sygelighed blandt Silkeormene; alle Midler, selv Indkjøb af sunde Æg af Silkesommer- fugle, der tilsidst maatte hentes fra Japan, viste sig unyttige eller dog kun af forbigaaende Virkning, og i 1865 havde denne Ulykke endelig naaet et saadant Om- fang og medført et Tab af saa store Værdier, at Regje- ringen var nødt til at tage fät for at prøve at afhjælpe Nøden. Medens Frankrig i et heldigt Aar kunde frem- bringe Silkeorme-Pupper (Cocons) til en samlet Vægt af 52 Millioner Pund, der gav Silke af 130 Millioner Francs Værdi, var Høsten af Pupper i 1865 kun 8 Millioner Pund; Tabet var 100 Millioner Francs. En af Pasteurs Lærere, den berømte Kemiker Dumas, blev sat i Spidsen for en Kommission, der skulde tage sig af Sagen; han lik den lykkelige Tanke at overdrage den til Pasteur. Pasteur troede dog at burde vægre sig ved at overtage dette Hverv; han var netop fuldt optaget af sine Gjæ- ringsundersøgelser, havde lige opdaget Aarsagerne til Vinens Sygdomme og paavist Uholdbarheden af Theorierne om Selvdannelsen; han skulde nu altsaa opgive at gaa videre paa denne Vej, der endnu lovede saa store Re- sultater og maaske tabe Aar af sin Arbejdstid paa en Opgave, som syntes at ligge saa langt fra hans Vej. Men Dumas, der kunde trænge ind paa ham med hele den Myndighed, han som Pasteurs gamle Lærer besad, lod sig ikke afvise; han henviste til den store Nød, der var tilstede. »Men betænk dog, indvendte Pasteur, at